|
|
Efter koncerten - var der fuld gang i autograf-skriveriet,
hvor publikum stod i kø i en halv time for at få autografer
på CD'er & T-shirts ... |
- og Klaus K. måtte igen (hårdt presset,
naturligvis) skrive autografer forskellige steder på flere begejstrede
yngre kvinders kroppe ...
|
|
|
Dagens uheld med Klaus K's Mercedes var et mere
muntert et, idet det lykkedes ham at køre 20 kilometer fra sit hjem
til Hovedbangården med en fyldt kaffekop på taget af bilen
- uden at der skete noget med hverken koppen eller bilen. Til gengæld
var kaffen blevet kold ... |
Esben havde taget sin dejlige kærste, Helene
med til Samsø, så Rie havde til en afveksling lidt tøse
selskab. De 2 smukke kvinder sludrede i timevis på færgen til
Samsø, som tøser nu engang kan - og gør ...
|
|
|
DAGENS KENDTE:
- Vi mødte kongen af de danske landeveje,
Lars Lilholt, som skulle spille efter os - og som for tiden har meget
stor succes med sit band. Onklerne er altid glade for at møde nogen
i musikbranchen, som er ældre end dem selv - og det er Lars. Han
fortalte, at han (ligesom os) er gået i gang med de indledende manøvrer
til en ny CD, som han selv skal producere. Han sidder derfor derhjemme
og nørkler med computeren. Vi sagde til ham, at han bare kunne ringe
til onklerne, hvis han havde brug for et par hits .. :-) Det ville
han tænke over, sagde han. Billedet viser Lilholt & Frank Megabody
omgivet af onklerne. |
Det er hårdt at være blød:
Trommeslager hos Sasha Dupont, Kasper Foss er for tiden nødt
til at være en hård dreng (meget mod hans vilje), fordi han
har fået en spilletjans i et heavy-orkester (Mike Tramp), som slæbte
ham ned til en tatovør i Amsterdam for at få ham tatoveret
over hele kroppen - lissom resten af orkesteret. Heavy-gutterne var
lammede, da Kasper sagde nej. De sagde: Er du klar over, at det er hér,
Red Hot Chili Peppers er blevet tatoverede? Men Kasper holdt fast - så
ville han jo ikke kunne spille med andre orkestre. Eller var det bare fordi,
han var bange for, at det skulle gøre ondt ..? ;-) Han indvilligede
dog i at få en hård kæde i bukserne ...
|
|
|
På færgen over til Samsø, mødte
vi også Michael Carøe, som havde være på
Samsø Festival med sin smukke skuespiller-kone Linda Laursen.
Carøe sagde han ikke var helt oppe på dupperne efter en heftig
nat med mange flasker og glas ... |
På færgen hjem igen fulgtes vi med 70-er
ikonet, Henrik Strube og hans unge orkester, som også havde
optrådt på festivalen. Strube købte for nogle år
siden Klaus K's sommerhus i Melby, hvor de indledende manøvrer
til DmD blev fortaget af Philippa Bulgin & Klaus K. - det er bl.a.
dér optagelsen til Bange for at
miste dig fra Popsamling er foretaget.
|
|