SENESTE NYT KONCERTER  
TILMELD DIG vores
Nyhedsbrev
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

13. aug 2004
Teltet, Randers 2004

RANDERS ROCK I TELTET - Der var fuld gang i sagerne, da vi for første gang gæstede Teltet i Randers i forbindelse med byens festuge. Publikum var i tophumør i det store telt, og trods lidt teknisk koks i starten koncerten, endte det med at blive en af vores bedre optrædener i år ... TAK for en fed aften!! 
Onkel Stanley fyrede den af i vanlig stil med underlige fagter & høje stenalderråb til publikums store munterhed ...
Koncerten startede ellers uheldigt, da man ikke kunne høre Rie's mikrofon i de første 2 minutter. Publikum stod bare og måbede. Til gengæld jublede de så højt, at de overdøvede os, da den så endelig virkede. Og det blev en herlig aften -
Mange folk tog imod opfordringen og kom ned i vores shop og hilste på os - mange af forældrene havde taget deres børn med til koncert - og Klaus K måtte skrive et hav af autografer ...
Vi havde besøg af chefbooker Kai Koitzsch fra bureauet MN Music, som altid er god for et par sjove historier om musikbranchen. Kai er ekspert i af skaffe afbuds-orkestre på rekordtid. Denne gang havde han skaffet Safri Duo som afløsning for Johnny Madsen, der var blevet syg ... 

Læs (eller skriv)  om koncerten i vores FORUM


14. aug 2004
Esbjerg Festuge 2004

BYFEST PÅ TORVET - Det er altid skønt at være i Esbjerg. Vestjyderne er et herligt feststemt forkelfærd, og der blev heller ikke lagt fingrene imellem, da vi spillede ved Esbjerg Festuge på byens torv - for anden gang. (Første gang var da vi tog billedet til coveret på vores Live-2001 CD ) - I år var der gang i sagerne fra start: Over 5.000 mennesker stod klar, da vi gik på scenen klokken 22:30 - så det blev en mægtig fest med god gang i skråleriet på bl.a. "Sig du ka li mig", "Hvor længe vil du ydmyge dig?" og andre af vores efterhånden store hits ... 
Rie synger "Grib chancen", mens publikum synger med ... 
De unge esbjergensiske kvinder summede rundt om Onkel Stanley som spyfluer om en skål sukker - eller også var det omvendt ... og Onkel Stanley måtte - ikke helt modvilligt - skrive et hav af autografer rundt omkring på deres ungdommelige kroppe ... 
Disse 2 søde piger med grønlandske rødder var glade for koncerten - de har nemlig deres eget orkester, som de regner med at bryde igennem med. Orkesteret hedder "Sara & Sara" - selv om de egentlig hedder Dina & Sara, fortalte de. Sara's far forærede dem hver en DmD-CD, så de var rigtig glade ...
Disse 2 unge vestjyske gentlemen, Anders & Martin insisterede på at få taget et billede af sig selv sammen med Klaus K. - de hævdede, at han havde lovet dem det 3 år tidligere, hvor vi spillede samme sted. Se billedet fra dengang ... HER

Læs / skriv om koncerten i vores FORUM


Foto-oversigt 2004   -   Foto-oversigt 2003  -   Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Til Top