SENESTE NYT KONCERTER
TILMELD
dig vores
nyhedsbrev
TV-2 optagelser
nytårsshow
2003 - 04
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

December 2003
"Husk lige håndtasken" - 
TV-2 nytårs-show
KLAR TIL NYTÅRSPARTY - Vi har været i TV-studiet sammen med en masse kendte danskere for at forberede TV-2's nytårs-show, "Husk lige håndtasken" - som blev sendt på TV-2 nytårsaften klokken 23:00. TV-showet foregik i TV-vært Ole Stephensens lejlighed (bygget op i TV-studiet), så det lignede en privat nytårsfest med deltagelse af personerne fra TV-2's programmer - og en række musiknavne - herunder DmD. 

Billede fra forberedelserne - fra venstre: Klaus K - som næsten skjuler den flinke Toyota-mekaniker, Bruce - Rie - Chips-kongen Jørgen fra Kim's - Onkel Stanley - skuespilleren Jesper Lohmann, kendt som Zielinsky fra TV-serien "Forsvar", som får rettet sit slips af en kostumiér - og i baggrunden udsendelsens vært, Ole Stephensen. Se et andet sjovt foto her

Der var en rimelig god fest igang det meste af aftenen - vi hyggede os bl.a. med Erann DD, som for tiden er meget glad og taknemmelig over sin succes. Han sang sit nye hit "Didn´t I tell you that I love you?" i en smuk unplugged version - og vi spillede både "En dejlig morgen" - og det gamle Tøsedrenge-hit "Sig du ka li mig" unplugged - med Erann som ekstra korsanger i slut omkvædet - det var rigtig stort ... !

Rie, Stanley & Klaus K med TV-vært Ole Stephensen, som vi efterhånden kender ret godt, idet vi også var sammen med ham, da vi lavede "Go morgen Danmark" - Ole er altid i godt humør, og har altid en munter vits - eller en mærkelig statistisk oplysning - han gerne vil divertere os med ... 
Det var en stor ære for Klaus K, at pop-komponisten over dem alle - Bent Fabricius-Bjerre - roste "En dejlig morgen", som han kaldte "en virkelig god sang" - Han bad endda om at få Klaus K's autografDmD's nye album. De to sangskrivere talte sammen længe, bl.a om piratkopiering, som de begge er stærke modstandere af ... 
Rie sammen med TV-programmets producer John Berger, som også er en glimrende sanger - for 10 år siden sang han kor for DmD på en remix-udgave af "Hvorlænge vil du ydmyge dig"
Er valgkampen igang? Nej, men vi havde det ret sjovt med den tidligere økonomi-minister, Marianne Jelved. Især Steffen Q var vældig glad for hende, og spurgte hende om hun ikke kunne tænke sig at være med i DmD - som korsanger og danser. "Jeg vil godt tænke lidt over det," sagde hun ... 
Oberst Bolvig har naturligvis stor indsigt i slipsebinding fra sin militære karriere - så han måtte hjælpe Steffen ... 
Sådan mener obersten et popguitarist-slips skal sidde - Steffen ser salig ud ... det er ikke så ofte han har slips på
Vi mødte også de nye vindere af TV-2's Popstars-udsendelser: Maria Lucia & Jannik, som har hver sin plade på gaden. Bagest til højre er et andet ungt pladeudgivende talent - guitaristen & sangeren, Morten Woods.
Inden vi skulle hjem nåede vi lige at hilse på racerkøreren Tom Kristensen, der har været verdensmester og har vundet Le Mans flere gange - som de fleste vinder-typer er han også en både glad og samtidig en ydmyg mand ... bemærk Onkel Stanleys smarte underbusker ...
Kvindelig conga-gæst: - Som man kunne se i programmet havde vi et nyt medlem med på scenen - nemlig percussionisten med det spændende navn Sara Indrio Jensen - med på congas. Sara indvilligede i at spille med os uden at have tid til at øve med os forinden - men vi skulle bruge en congaspiller til "En dejlig morgen" - og det gik faktisk rigtig godt - trods lidt usikkerhed om slutningen på "Sig du ka li mig", som Sara aldrig havde hørt før (slutningen altså).

Vi mødte Sara ved en koncert i Kongens Have i Odense for et par år siden, hvor hun spillede med sangeren Ivan Pedersen. Hun er uddannet musiker og er for tiden igang med at lave sin egen solo-CD, hvor hun synger og spiller piano.

Billedet viser Steffen, Rie, Sara & en lidt træt Klaus K, ser det ud til ... 

Tilbage til seneste nyt ... 

Foto-oversigt 2003  -   Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Til Top