SENESTE NYT KONCERTER
SIDSTE NYT OM:
Som regel er vi glade
- i butikkerne nu.

OBS:  FIND BUTIK

KØB DEN HER:
- CDskiven.dk
- easyshopping
- CDon
- DmD-shop
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

Tilmeld dig nyhedsbrev
HØR albummet
Anmeldelser
Publikums anmeldelser


Cover-forsiden på "Som regel er vi glade" - Rie & Onklerne står midt i et nedbrændt landskab - klar til nye udfordringer. Det øvrige orkester er røget om på bagsiden ...
Se vores indslag i Morgen-TV ...  - (bedst med adsl)
Se TV-lorry's indslag om albummet - HER
OBS: Hjælp os med at blive  spillet på radioerne ... !
Wauw - Læs de flotte anmeldelser
Promotion aktiviteter - radio, TV mv
Vi er igen Nr. 1 på airplay-charten på Fyn - ... se HER
OBS: Spred nyheden om vores CD og VIND koncertbilletter
Hvilken sang er bedst på albummet? - STEM
Det danske forsvar i Kirgisistan har taget cover-fotoet - LÆS
LYT TIL SANGENE PÅ ALBUMMET -  HER
Bandets kommentarer til sangene - LÆS
Se de sidste fotos fra optagelserne - HER
Se de uhyggelige fotos af Onkel Darkness
Hør Bornholms Radios interview med os fra studiet

OBS: - KØB albummet - 24 timers levering ... !  KLIK HER

Nerver på før CD-udgivelse ...

- De sidste dage før man udgiver et album, er man altid ENORMT nervøs, for hvordan det skal gå. Det er nemlig altid de første par dage efter en release, hvor signalet kommer, om hvorvidt et album bliver en succes eller en fiasko ... selv i vores relativt høje alder (De gamle Onkler's) vil denne nervøsitet ikke fortage sig, før dommen foreligger - publikums dom: Er det er hit - eller er det bare noget shit ...? Det er faktisk temmelig barnligt ...

I den periode er især Klaus K som en rasende løve i et bur, der vandrer rundt og irriterer alt og alle - ikke mindst hans stakkels familie - Rie oplever også stor nervøsitet i disse dage. Hun kommer nemt op og skændes med andre folk (hvilket hun ellers aldrig gør til daglig). Man ser pludselig de negative sider ved mange ting, og er i det hele taget temmelig pirrelig. Sjovt nok tager Onkel Stanley det hele ganske afslappet, som om han havde prøvet det 1000 gange før (hvilket han også har) - han går rundt og hygger sig - vander sine planter og giver katten mælk (eller også er det omvendt) - og dagen før vores release, var han ude og løbe halv-marathon i København ... der er intet, der kan slå Onkel Stanley ud.

For Rie & Klaus K er det bare ventetid - en slags kedelig afventende stilhed. Efter at man har ligget vandret i luften i månedsvis for at blive færdig med albummet, er der pludselig helt stille. Man siger jo, at der altid er mest stille før den store storm - man ved bare aldrig, om det bliver en varm, brusende storm af medvind under vingerne - eller om det bliver en storm, der raserer alt og lægger landet øde ... herunder også DmD's fortsatte overlevelse i musikbranchen.

Og det er ekstra nervepirrende for os denne gang, fordi vi selv har finansieret vores album - (i gamle dage havde man et pladeselskab til det) - kassekreditten er i bund, og det gør det hele lidt mere hektisk. Måske er det en fuldstændig tåbelig disposition, vi har truffet: At udgive en CD. Men vi havde faktisk ikke noget valg - vi følte, at de utrolige publikumsreaktioner, vi har fået ved vores koncerter krævede et svar fra os: Nogen nye sange - så nu kommer de altså. Og: - succes eller fiasko - så må det bare være sådan. Vi har gjort det så godt som vi kunne - og hvad mere kan man egentlig også forlange af et orkester med sådan et par gamle onkler ... ? ;-) 

DmD

Vi uploader hele tiden nye smagsprøver af sangene - LYT til dem HER


Billeder fra studiet - august:
 
Hmm - ikke helt så godt som Kasper eller "Syre", synes Klaus K - men næsten. Rie muntrer sig på trommerne i en pause med Steffen på flygel ... i en følsom opførsel af Beethovens 9. ende - eller var det Lille Peter Edderkop ... ?
Der er altid 2 textlinier, som ikke VIL blive færdige, når resten af albummet er klar til mix. Klaus K og Jazzy (uden solbriller) diskuterer, hvad der skal ske i C-stykket på "Hey søster" - skal Rie synge "ramte bunden" eller "nåede bunden" ... ?
En af de københavnske funk-legender fra start 80-erne, Anders Gaardmand var på besøg for at lægge sax på "Hey søster" - efter 5 optagelser var den hjemme - og den ægte retro 80-er stemning var 100% til stede ... fantastisk, synes Klaus K. Billedet viser Rune H. Olesen som spiller percussion på sangen, Anders Gaardmand med tenor-saxen, Steffen & Klaus K ...
Steffen nyder at være i studiet, mens der er hedebølge udenfor - der er nemlig air-condition i Granny Studio, selv om den larmer meget. Men Steffen er vant til larm ... spørgsmålet er faktisk om han overhovedet kan høre noget? På billedet hjælper Thomas Brekling ham med det gamle reggae-trick: At sætte gaffa-tape henover strengene for at opnå den fede chop-guitarlyd i "Se ind i spejlet"
"Så er vi klar," siger Thomas - "slå strengene an lidt længere nede på guitaren - det gir en hårdere lyd" ... "Ja-ja - jeg ska nok," siger Steffen ...
Oberst Bolvig i et følsomt øjeblik ... under øvning af flygeltemaet på "Tag godt imod ham" - hvor flygelet er det bærende instrument. Bemærk den elegante måde at sætte hovedtelefonerne på ...
Klaus K på besøg hos Mads Nilsson i hans White Room studio, hvor Mads har mixet 3 af sangene - bl.a. reggae-sangen "Se ind i spejlet" - dette faldt ham ikke svært eftersom Mads startede sin karriere som assistent-elev på Tøsedrengenes 4. plade i det gamle Werner Studio i 1983. De 2 herrer brugte lang tid på at genopfriske gamle minder fra 80-erne - fra dengang et nyt dansk album var en begivenhed i alle medierne ... nu skal man helst have begået et par mord under optagelserne, før medierne omtaler et album.
Sidste station før CD-fabrikken er mastering-studiet, hvor Nikolaj Vinten er boss. Her sættes alle sangene sammen til ét album og man optimerer samtidig sangene, sådan at de kommer til at lyde så kraftigt som muligt, når man spiller dem. "Idiotisk" mener Klaus K - "folk kan da bare selv bestemme, hvor højt de vil høre musikken?" "Næ - nej," siger Nikolaj, "for hvis nu radioen vil spille din sang, så tager de den af igen, hvis den er for lav." - "Nå, OK," mukker Klaus K, som hader høj musik - efter en del diskussion bliver de alligevel enige om at gøre "Nu kan det kun gå fremad" lidt højere og give den lidt mere diskant. Meget imod Klaus K's vilje ...

Flere fotos fra studiet  HER      -     LYT til den færdige CD


Billeder fra studiet - juli:
 
Vi er rykket ind i Granny Studiet i København for at færdiggøre vores plade, og laver nu indspilninger med en masse dygtige gæster. Billedet viser 2 herrer, som begge har ydet væsentlige bidrag på stort set alle DmD's plader - nemlig congaspiller og percussionist, Rune Olesen, - og studie-ejer, Thomas Brekling, som er chefen bag knapperne
Der har også været tid til lidt ekstra tromme-indspilninger. Her er Kasper Foss kommet i studiet for at lægge trommer ind på vores reggae-sang "Spejlet" - Klaus K. demonstrerer, hvordan Kasper IKKE skal spille reggae, hvilket han dog i forvejen var klar over, da vi har spillet sangen med stor succes ved vores koncerter i 2003 ...
Rie, Steffen & onkel Stanley var mest optaget af at se Tyler Hamilton ved Tour de France på studiets TV-apparat ... "Er han mon i familie med Erna Hamilton?" spørger Steffen ...
Vi fik tilfældigt besøg af vores tidligere keyboardspiller, Simon West, som straks indvilligede i at spille et funky klavinet på "Nu kan det kun gå fremad"
Senere fik vi også besøg af den dygtige guitarist Aske Jacoby (forrest th) - Aske skulle dog ikke spille guitar hos os - han skulle derimod lave kor på "Nu kan det kun gå fremad", da vi skulle bruge en usædvanlig dyb stemme og sådan én har Aske. Billedet viser Simon West, Klaus K, Rie, Thomas Brekling, Rie's søn Oliver & Aske Jacoby.
En anden stemme vi skulle bruge, tilhører den søde & dygtige Heidi Degn - kendt fra "Stjerne for en aften" - og fra orkesteret Bee-Pop, som Klaus K engang har skrevet et par sange til. Heidi har leveret topstemmen i "Nu kan det kun gå fremad" ...

Flere fotos fra studiet  HER      -     LYT til den færdige CD


Igen:  DmD er NR. 1 på airplay chartenpå FYN ...!

For anden gang ligger vi nr. 1 på playlisten på Fyn - nemlig med vores 3. single "Tag godt imod ham" - som er røget direkte ind på 1. pladsen som den mest spillede sang på Radio 3 - en seriøs radiostation, der dækker hele Fyn.

Vi lå for 10 uger siden nr. 1 med vores 2. single "Nu kan det kun gå fremad" ... så det kører fint på Fyn.

Se airplay-charten på Radio 3

LYT til "Tag godt imod ham" - HER


2. single: "Nu kan det kun gå fremad" ud i august ... CD-album ud 22. sep

Vi har været nødt til at udsætte udgivelsen af vores kommende album til alutningen af september måned pga travlhed med vores tour-aktiviteter - og fordi der hele tiden dukker nyt - og bedre, heldigvis :-)  materiale frem i vores hoveder. Til gengæld har vi sammen med vores samarbejdspartner, Recart Music besluttet at sende en ny single ud til radioerne i august - singlen bliver: "Nu kan det kun gå fremad", som mange af vores koncert-gæster har været rigtig glade for. Vi håber på den måde at holde publikums interesse fangen, mens vi færdiggør vores album. 

Albummet tegner rigtig godt nu - vi havde flere muligheder for valg af single. Se den opdaterede Track-liste


1. single: "Hey Mr. Spåmand" ud til radioerne ...

I forsøg på at skabe størst mulig forhånds-interesse for vores nye CD op til release-datoen 22. sep, har vi sendt vores 1. promotion-single ud til radiostationerne - "Hey Mr. Spåmand", hedder den - med undertitlen: "Alt det du har givet, det kommer tilbage". Nu håber vi bare, radioerne vil spille den. Bemærk: Singlen er en promotion-single. Sangen kommer ikke til salg før på vores album 22. sep. 

OBS: Vi har lagt en 2 min. version ud her på siden - LYT her: "Hey Mr. Spåmand"

Læs vores pressemeddelelse - Skriv din mening om "Hey Mr. Spåmand" HER

Se cover i stort format


SIDSTE: - 10. april

Aftale om NY CD i hus ...

Se de to glade herrer på billedet - det er Klaus K til venstre og direktøren for pladeselskabet RecArt i Århus til højre, Jens Ove Friis. Papirerne de skriver under på er en udgivelsesaftale om den kommende DmD-CD, som udkommer 22. sep.

Jens Ove Friis - også kaldet JOF - går for at være en dygtig mand i pladebranchen - han har bl.a. stået for salget af Tøsedrengene for år tilbage - så vi er rigtig glade for den aftale. Selv om det fortsat er sådan, at vi selv skal bære den egentlige risiko (dvs. betale) for produktionen - vi håber det bedste. 

Til gengæld har JOF & RecArt forpligtet sig til at gøre deres aller-yderste for at mase vores CD ud på alle radiostationer og i alle butikker - ligesom de før har gjort det flot med deres andre kunstnere: Lis Sørensen, Allan Olsen, Gnags, Lars Lilholt, Bamse, Johnny Madsen m.fl.

Klaus K og Jens Ove Friis fra RecArt skriver under på den famøse udgivelsesaftale på en cafe nord for København - bemærk, der er ingen alkohol indblandet - det er seriøse folk!

I fuld sving med næste album:

Vores første nye CD i 6 år ...

Takket være bl.a. mp3-filens & CD-brænderens fremmarch her på jorden er CD-salget ikke, hvad det har været - men vi har nu valgt at trodse al pessimisme og er gået igang med indspilningerne til vores næste CD - vores første nye CD siden 1997. Vi kan jo heller ikke blive ved med at stå og synge de samme sange ved vores live-koncerter - vel?

Vi har derfor haft en herlig uge i Baltic Recording Studio på Bornholm, hvor vi indspillede grundbånd - dvs. trommer, bas, guitar og keyboards. Der skete mange spændende ting på Bornholm - bl.a. blev onkel Stanley besat af en ond ånd, sådan at han nu er blevet til "Onkel Darkness" - Danser med Drenge's svar på Ozzy Osbourne ... se alle fotos fra studiet

Vores arbejde med CD'en fortsætter nu i hjemmestudierne hos både Klaus K. & Oberst Bolvig, hvor vi laver såkaldte overdubs, onkel-kor og Rie's lead vokaler. 

DmD 6 (vi kender endnu ikke titlen) skal udkomme i sommeren 2003, men vi vil have en del af de nye sange med på Tour 2003 - og vi udsender den første single til radiostationerne i april 2003. Når vi ikke vil sige en præcis release-dato endnu skyldes det, at vi ikke vil lægge tidsmæssigt pres på os selv - med dårligt musikalsk resultat til følge. Det kan vi tillade os nu, hvor det er os selv - pladeselskabet Glad Grammofon - der udgiver CD'en, med RecArt Music som distributør. 

Se de uhyggelige fotos af Onkel Darkness: Del 1 - Del 2
Hør Bornholms Radios interview med os fra studiet
Se den foreløbige Track-liste

Studieholdet ved DmD 6 klar til afgang: 
Bagerst Oberst Bolvig, Rie, Kasper Foss & Pastor Qwist. Forrest Klaus K, vores gamle trommeslager Jan "Syre" Sivertsen & Onkel Stanley.

Track-listen på CD'en ser sådan ud:
LYT til den færdige CD
 
1. Nu kan det kun gå fremad en munter text (dog med alvorlige undertoner) på en fedt dovent reggae-groove, som passer perfekt til Rie's tilbagelænede måde at synge på. Texten er inspireret af de mange uheld, DmD var ude for i vinteren. Melodien er et update af en gammel Kjellerup-sang, som har ligget i skrivebordsskuffen uden text siden midt 80-erne. Man får lyst til sol, sommer og store drinks af den sang ... og publikum har taget rigtig godt imod den ved koncerterne. Udsendes som 2. single ...

2. Hvor var vi bare kloge dette er for tiden orkesterets ubetingede yndlingssang ... en hurtig latin-inspireret sang, som handler om at se sine gamle ungdomsbilleder og breve igen, og de tanker det sætter igang. Steffen siger, han får gåsehud af at lytte til texten, som er meget DmD-agtig - tracket svigner jernhårdt med Jan Sivertsen på trommer og Rune Olesen på timbales - den er i stil med "En dejlig morgen", men større ... 

3. Tag godt imod ham - en smuk ballade med en stærk og følelsesladet text, hvor Rie synger, at hun er blevet forelsket i en fyr, som ikke passer ind i hendes normale venne-slæng. En sang om at blive forelsket i én, der er anderledes ... Klaus K. græd, da han hørte Rie synge sangen i studiet på Bornholm - men det var måske, fordi hun sang falsk ... ? ;-)

4. Jeg lover dig succes - en positiv uptempo rock-og-rul agtig sang med vild knald på Rie's vokal - og med Klaus K. som en slags rapper. Meget live-agtig med Kasper Foss på hårdtslående trommer - og med Jazzy H. på beat-box (trommelyde lavet med munden). Texten er inspireret af de positive oplevelser, vi havde i forbindelse med DmD's come-back i 2000 efter vores nedtur ... sangen er oprindelig skrevet til filmen "Min søsters børn" - men instruktør Tomas Villum Jensen ville hellere have "En dejlig morgen" ...

5. Se ind i spejlet - meget Bob Marley og Tøsedrenge-inspireret - men også med en dyb underliggende tone af den danske folkhøjskole sangbog - det er ægte DmD-reggae, når det er bedst ... ! Ifølge os selv den bedste text, der handler om at stå ved sin baggrund og sine rødder. Rie synger smukt, og Steffen spiller nogle dejlige guitarer ... publikum har reageret meget positivt på den ved koncerterne.

6. Hey søster -  en total party-sang med autentisk retro 80-er stemning. Der bliver spillet på livet løs af de gamle 80'er musikere, som gæsteoptræder: Sivertsen (Tøsedrengene), Simon West, (T. Helmig Brothers) & saxofonisten Anders Gaardmand. Rie er helt i topform - og texten handler om vores øjeblikkelige favorit-emne: Om hvordan man kan komme tilbage på toppen, når man har været nede i dybet og vende ... 

7. Hey Mr. Spåmand - (Alt det du har givet, det kommer tilbage) - en hurtig reggae-agtig sang, skrevet af Stanley & Kjellerup - text af Jazzy H. & Kjellerup. Meget Tøsedrengene og 80-er - inspireret (det er nemlig den gamle rytmegruppe fra Tøsedrengene: Stanley, Kjellerup & Jan Sivertsen, der huserer - og det svinger!) - en fin text, der handler om alle de velmenende rådgivere, der omgiver os - både de professionelle rådgivere & vores forældre. Den første single ...

8. Hvorfor kan vi så ikke? - en langsom, vuggende sang, der handler om, at tingene ofte ser anderledes ud udefra. Det ser fx. tit ud som om andre mennesker er overvældende glade og succesfulde, hvis man selv har det skidt ... flot lille monument af en sang, når vi selv skal sige det ... 

9. Skabt til meget mere - en rå text på hvad der kan blive en rigtig stor & susende DmD-pop sang. Rie synger råt og ærligt til en veninde, der er ude og skide ... mens Stanley synger det opmuntrende "middle 8" - C-stykket. Melodien er skrevet af Klaus K. og Bolvig. Det var i denne sang, at Onkel Stanley pludselig gennemgik sin mærkelige forvandling

10. En dejlig morgen - en stærkt swingende salsa-agtig sang, som alle har været glade for. Den har allerede været ude i en kort version på "Min søsters børn"-filmen - og ved koncerterne, hvor publikum har været rigtig glade for den - og så har texten den smukkeste og mest positive, livsbekræftende slutning, som også er bundlinien på hele albummet: "Hele verden ligger åben for dig" ... ! 

LYT til den færdige CD


Til tops