|
|
|
|
25. december
Radio-hit uploadet ... På mange opfordringer i vores forum har vi uploadet en stump af vores sang "En dejlig morgen" - fra filmen "Min søsters børn", som er blevet et pænt radio-hit på P4 i løbet af de sidste 2 måneder. Sangen findes i fuld længde på soundtrack-CD'en til Min søsters børn - og vi har sikret os, at den også vil udkomme på den næste DmD-CD, som vi håber på at kunne færdiggøre engang i 2002. Hør sangen - her i Studiet
22. november
Endnu en DmD-sang udkommet i udlandet: Hør vores: "Aldrig undvære dig" - på spansk Utroligt: Danser med Drenge er ved at blive en exportvare: Vi har netop fået tilsendt en CD fra Universal Music i Spanien med den spanske kunstner, Sergio Dalma. En af sangene er vores "Aldrig undvære dig" (fra POPSAMLING), som på spansk hedder "Padre Nuestro" - den er oversat af Sergio Dalma's producer, Miguel Gallardo, som i første omgang faldt for sangen, og bad os om lov til at oversætte den. Begge de 2 spaniere hører ifølge musikforlaget, Alondra Music til de store navne i spansk musik - Miguel Gallardo har vundet flere Grammy'er og Sergio Dalma's tidligere CD-er har solgt i millionklassen, både i Spanien, Portugal & Latinamerika. Klik & hør "Padre Nuestro" -den spanske version af "Aldrig undvære dig": med RealPlayer - med MediaPlayer [Hvis det ene link ikke spiller - så prøv det andet ...] - Hør også den go'e gamle original-version af"Aldrig undvære dig": Det er anden gang i løbet få måneder, Danser med Drenge har fået en sang ud i udlandet - så det går jo strygende ..!! I sommer udkom "Vi går gennem mørket" fra vores 2. CD i Sydafrika - på afrikaans - med sangeren Leon Ferreira. Hør den sydafrikanske version af "Vi går
gennem mørket" HER
Så.... watch out, Aqua .... her kommer DmD ...! |
22. november
20. november Webmaster syg Vores webmaster Klaus K, er blevet syg. Han har fået meget ondt i ryggen (eller er det måske længere nede, det gør ondt? ;-))) - og han har derfor ikke været i stand til at opdatere webpagen helt så ofte som normalt. Han har forsøgt at holde sin sygdom skjult for offentligheden i to uger, men nu er smerterne blevet så voldsomme, at sandheden må frem: Siden vi deltog i Allerød Vinhandels vinsmagnings-party forrige lørdag (se længere nede af siden) - hvor vi stod og skrev autografer på CD'er i fire timer, har Klaus K. hverken kunnet stå, gå, sidde eller ligge uden store smerter. Den eneste stilling, han befinder sig nogenlunde i, er en stilling, som får ham til at ligne vores gode gamle Dronning Ingrid kort før hendes død. Han udtaler selv: Av ... ! (i mange forskellige tonearter) Han har forsøgt alle slags behandlinger, læger, præster & akupunktører osv. - og mange slags medicinske hjælpemidler lige fra epo til varme grødomslag, uden at det har hjulpet. Næste trin er en kiropraktor, som vil forsøge at knække hans ryg på plads 12. november klokken 11.30 - vi håber det bedste og undskylder den kedsomhed på siden, som hans sygdom har forvoldt ... vi vender snarest tilbage med nye oplysninger om sagen. Hilsen Webslaven - Danser med Drenge
21. oktober
29. september Her er vores nye pladeselskab - Bonnier Music
A/S:
5. september
Samtidig laver vi også et andet nummer, "Jeg lover dig succes", som ikke kommer med i filmen, men som kommer med på filmens soundtrack-CD - filmen har premiere i efterårsferien. Begge DmD-sange kommer også med på vores næste studie-CD, som vi er ved at skrive på nu - og som vi forventer udgivet ca. marts 2002. Vi er også i gang med at færdiggøre mixningen af vores Live-CD - der var lige sket en lille fejl, idet vi blev så euforiske over at høre, hvor smukt Rie synger, at vi glemte at sikre os, at man også kunne høre Klaus K.s bas. Så vi har været nødt til at mixe et par af numrene om - men det har nu ikke taget modet fra os, så vi fortsætter ufortrødent. Live-CD en udkommer i sidste uge af september - du kan
hente en gratis MP3 af "Grib Chancen" fra CD'en - og forudbestille
dit eget nummererede eksemplar til special-pris HER
25. august
19. august Stort Radio interview med DmD ... Vi har modtaget et færdigklippet
interview med os selv fra Radio Victor i Esbjerg, som vi har uploadet til
(forhåbentlig) glæde og gavn for vores publikum i resten af
landet. Der er både noget at grine af og græde over - og Oberst
Bolvig fortæller lidt om sin honnør-albue. Interviewet er
stort - og er derfor delt i 5 dele, sådan at man også kan høre
det med en mindre god internet-forbindelse - hør interviewet HER
13. august:
august 2001: 600 MP3 downloads på en dag : Juhuu - CD-bestillingerne vælter ind ...! Hold da helt op - over 1200 personer har nu downloadet vores MP3 af Grib Chancen fra Kolding-koncerten - og forudbestillingerne til vores Live-CD vælter ind. Den dag, vi slap Grib Chancen fik vi 58 nye bestillinger. Vi har nu over 200 forudbestillinger til de lavest nummererede eksemplarer af vores nye Live-CD. Herligt. Du kan stadig nå at være med. For download
og forudbestilling - se længere nede ...
31. maj DmD website på flere fremmedsprog Flere af vores udenlandske besøgende har spurgt, om vi ikke kunne oversætte vores website til engelsk, så vores ikke-dansk talende fans osse kan følge med (vi har efterhånden nogen stykker, både i US, Australien, Holland, Spanien & Tyskland). Vi har straks svaret igen med at få oversat Danser med Drenge-historien & Tøsedrenge-museet til Australsk - af en dansk udvandrer, Hans K. Rasmussen, som er stor fan af Både Anne Dorte Michelsen, Tøsedrengene & Danser med Drenge, og som har boet i Sydney, siden har var barn - ... se den australsk / engelske udgave
af Danser
med Drenge Historien
Dramatisk bil-uheld: Motoren exploderede i høj fart ..! Vi var i weekenden 4.-5. maj involverede i et meget mystisk og meget nervepirrende bil-uheld, idet motoren på Klaus K.'s ellers dejlige Mercedes 230 SE exploderede, imens vi kørte for fuld hammer på motorvejen ved Lillebæltsbroen på vej imod koncert i Grindsted. Der skete ingen personskade - men vi var alle lettere chockerede over uheldet ... vi afventer nu mekanikerens diagnose over bilen, og en forklaring på, hvad der egentlig skete ... se billederne HER Sidste: Bilen skal have ny
motor - pris 15-20.000,- kroner - av-av. Nå - vi kan jo ikke være
lige heldige altid. Måske skulle vi lave en indsamling til stakkels
Klaus K. ...?
Vi har indtil nu lavet optagelser i: Panic, Haderslev - Godset, Kolding - Toldkammeret, Helsingør Næste koncert-optagelse annonceres snarest ..! - Se vores sætliste-listen over, hvilke sange vi spiller - på Koncert-siden Måske skal du lige øve
dig lidt først - så find texterne og musikken i TEXT
& LYD
30. april To spændende artikler i Politiken: DmD til anmelderne: Kom & giv os et los i røven !! Der var en stor artikel i Søndags-Politiken 29/4 om musikerne og anmelderne, som bl.a. handlede om Danser med Drenge og det mærkelige fænomen, at vores CD-salg går bedre, når vi får dårlige anmeldelser i aviserne. Sådan er dét bare - og derfor er det jo et lidt underligt dilemma at stå i: På den ene side vil man jo gerne have accept og
god omtale - på den anden side vil vi altså hellere stå
på god fod med vores publikum, sådan som man nu gør,
når man sælger mange CD-er. Så hvad gør vi ??
P3-vært på glatis ... Den anden artikel i Politiken handler om DR's kendte P3-vært, Uffe Stenstrop. Han har i årevis kørt P3-programmet "Musikpolitiet", som ifølge hans eget udsagn påviste sang-tyverier - hvor en lang række danske musikere skulle have stjålet sange fra deres udenlandske kolleger - bl.a. mener Uffe Stenstrop, at Danser med Drenge har stjålet "Aldrig undvære dig" fra Bob Marley's "No woman no cry", hvilket har været uploadet på DR's website indtil for nylig. Uffe Stenstrop er imidlertid nu selv blevet stillet overfor et erstatningskrav fra USA-journalisten, Dave Barry, som har påvist, at Uffe Stenstrop har oversat og skrevet mange af hans artikler af - nemlig til DSB-bladet, Ud & Se, hvor Uffe Stenstrop har haft et lille bi-job. "Flere af Uffe Stenstrop's artikler var direkte skrevet af fra Dave Barry," siger chefen for Ud & Se, Anna Vinding. "Kun navnene i artiklerne var ændret fra amerikanske navne til danske," siger hun. De oversatte artikler har nu kostet Uffe Stenstrop jobbet på Ud & Se. Uffe Stenstrop siger, at han blot har ladet sig inspirere af nogle mails fra en lytter .... Dave Barry - som er en meget morsom mand - har svaret
igen ved at kræve et jernbanelokomotiv i kompensation
fra DSB. Se Dave Barry's artikler
HER
Utrolig flotte anmeldelser af POPSAMLING & af vores koncerter: Er DmD ved at blive et KULT-band ..??? ;-) Vi har de sidste par uger gået & gnækket lidt over, at flere personer i mediebranchen & musikbranchen har udråbt os til at være et kult-band - hør fx. morgen-TV vært, Steen Ankerdal i introduktionen til "Kære Lillesøster" HER - eller Pumpehusets chef, Henrik Rye, som bad os om at lave Extra koncert i Pumpehuset med ordene: I er blevet Kult ... Sidste indikation af vores nye kult-status er en vanvittig flot anmeldelse af POPSAMLING på musikportalen Underholdningsnettet, hvor man bl.a. kan læse: "Selv her et godt stykke tid efter udgivelsen af Danser Med Drenges "Popsamling" er det svært at finde en udgivelse på den danske musikscene, der matcher - blot tilnærmelsesvis. Dybden i teksterne er enestående, musikaliteten vidunderlig, og livet i sangene bevæger ens hjerte, så det er forløsende...."- se hele anmeldelsen HER Anmelderen giver os 6 stjerner ud af 6 mulige - det har vi godt nok aldrig prøvet før ... ! - Vi prøver - så godt vi nu kan - at holde benene på jorden ... ;-) Samtidig får vi hele tiden nye, smukke reaktioner
på koncerterne fra vores fans her på siden - og det er vi utroligt
glade for. TAK FOR DET!!
2. april
26. marts
Nu glæder vi os til Morgen-TV og Kosmorama
i Skelskør torsdag 29. marts - og til Pumpehuset fredag 30.
marts - hvorefter vi damper til Bornholm lørdag den 31. marts
.... se hele
Koncertlisten
25. februar
Fra DmD's store årlige julefrokost - (bemærk det veldækkede bord): God jul & godt nythår
Fra venstre: Steffen, Rie, Bolvig, Ludwig van B. &
Klaus K.
Så lykkedes det: Danser med Drenge i P3 ...! Jamen er det ikke skønt? Endelig - efter flere års hård kamp lykkedes det endelig Danser med Drenge at komme i DR's P3 - som jo ellers har afvist os mange gange... angiveligt fordi vi var for gamle. Vi deltog onsdag 13. december i programmet Frankie's julespecial med hitliste-vært Frank Fasting og hans medvært, Niels Werner. Både værter & medarbejdere på programmet var utrolig søde & imødekommende - der var en rigtig god julestemning. Vi donerede 5 CD'er til de hjemløses julekurv - og spillede "Kære Lillesøster" unplugged. Endvidere spillede Frankie den spanske sanger, Sergio Dalma's udgave af vores sang, "Aldrig undvære dig" - Jo, det var en herlig dag i vores brogede karriere ... Beviset ser herover: Stanley, medvært Niels Werner, Steffen Q., Rie, Klaus K. & P3-vært Frankie.
|