PARTY I TELTET -
Vi spillede for 3. gang i teltet på Harboøre Festivalen grundlovsdag,
og der var højt festhumør blandt de ca. 3.000 vestjyder,
der havde mast sig ind foran scenen. De fleste var yngre end vores "normale"
publikum, og de havde en dejlig energi, så der blev råbt, skreget
og sunget med, indtil teltet var ved at blæse væk ... så
TAK for en herlig koncert ...!
HYGGE I ØLGOD
- Det er ofte en dejlig oplevelse at spille på mindre by-festivaler
i Jylland, som fx. ved KløverRock i Ølgod (syd for Ringkøbing),
hvor vi spillede for ca. 2.500 glade mennesker på en meget varm lørdag
eftermiddag. Humøret var højt fra start, og vi fik lov til
at brede os lidt, fordi det efterfølgende orkester var blevet forsinket
i trafikken. Tak for en herlig koncert ...!
Klaus K spiller en lille
bas-solo for Rie, som lytter lidt skeptisk, mens Obersten griner i baggrunden
...
Kasper hygger sig på
sit tromme-podie - han fik dagens største bifald, da Rie annoncerede,
at han er den eneste i orkesteret som er født og opvokset i Jylland.
Det er vi vant til sker, når vi spiller på de kanter ...