SENESTE NYT KONCERTER  
TILMELD DIG vores
Nyhedsbrev
TOUR 2005
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

24. marts 2005
Det musiske Hus, Frederikshavn

FLYVETUR I NORDJYLLLAND - vi havde en herlig 4-dages tur til Falster & Jylland, som bragte mange skønne oplevelser med sig. Billedet viser Rie på catwalk'en i Det musiske Hus, Frederikshavn, hvor vi spillede for første gang - og hvor der var fuld knald på hele aftenen, takket være et meget festligt publikum, bestående af 400 glade nordyder ... 
Rie har fået en hel masse flot nyt scene-outfit - her det røde sæt, som blev luftet i Frederikshavn. Personerne bagved er vores publikumskor, som sang flot & meget energisk med på Kolde Hjerter ... "Go' røv" sagde et par af herrerne om Ries bagdel, da de gik ned fra scenen. "Og go' weekend," tilføjede Klaus K. Det var i det hele taget en skøn & ganske løssluppen koncert-aften.

ONKEL FARTBØLLE - Vi havde som sædvanlig susende travlt på vej til koncerten, så vores herlige Onkel Stanley røg direkte i politiets fartfælde, der var opstillet på en af motorvejsbroerne ved Aalborg ... Onkel Stanley, som ellers altid er forsigtig bag et rat, prøvede først at indsmigre sig med lidt lokal-patriotisme overfor betjenten:
 "Jeg sad og nød Jeres smukke natur, så jeg lagde slet ikke mærke til farten," forsøgte han sig. "Du er heldig," sagde betjenten - "Havde du kørt lidt hurtigere havde du mistet kørekortet." - "Vorherre bevares," sagde Onkel - og tænkte med gru på de ca. 80 nye køretimer der lå foran ham, hvis det var sket. Han var helt lettet over at slippe med en bøde på 1.500 kr.
Senere livede Onkel Stanley  yderligere op, da vi blev enige om, at bandet ville betale bøden - så da vi gik på scenen til koncerten var han yderst løssluppen ...
DEN FORTABTE SØN VENDER HJEM - Det var en særlig aften for Unge Langkjær, som skulle overnatte hos sin far, Langkjær den Ældre. Faderen er selv musiklærer i Nordjylland genem mange år, så Kaspers talent stammer ikke fra fremmede ... 
En af vores hardcore fans, Kristina havde bedt os om at tilegne "Tag godt imod ham" til sin kæreste Per. Heldigvis huskede vi det - vi er nemlig ret gode til at glemme den slags. De to kærester fortalte, at de skal forloves i april, så de var rigtig glade for den ekstra opmærksomhed ...
Som bekendt er Aalborg ikke det sted vi har besøgt oftest - så vores glade fans fra Aalborg havde taget turen til Frederikshavn, hvor de lavede go fest under hele koncerten. Tak for Jeres support, venner ... !
BACKSTAGE: - Vores lydmand & tourmanager, Anders Sørensen er en mand med mange talenter, så da vi kom backstage satte han sig ved klaveret og gav nogen følsomme versioner af de gamle danske sange ... 
Det fik Obersten & Onklerne dog hurtigt sat en stopper for, da de straks kastede sig ind på siden af Sørensen og tvang ham til at slå over i en 7-hændig version af  "Læn dig tilbage" - han var helt chanceløs ... 

Læs publikums kommentarer til koncerten i vores FORUM


23. marts 2005
Nykøbing Falster Teater

FEST PÅ FALSTER - Vi har efterhånden fået fint fodfæste på "Sydhavsøerne", hvor vi har gennemført mange gode koncerter. Det gik også rigtig godt onsdag før påske, hvor 500 publikummer var mødt op for at være til DmD-koncert i Nykøbing Falster Teater ... Rie sang fantastisk, og vi havde meget fin respons fra publikum - TAK for en dejlig aften! 
Nykøbing Falster er ikke længere væk end at de sjællandske & københavnske medlemmer af vores fanklub: dmdsupport.dk møder trofast op, og giver os deres fulde support. TAK for det, venner ... 
ÆNDER PÅ FLUGT - Det er også fanklubben, der har indført den særlige DmD-tradition med at smide gummi-ænder i hovedet på Klaus K, når han rapper linien: "Nu blir man vækket af et slag i panden med en gummiand" - (fra"Jeg går op & lægger mig" om småbørns-faderens problemer i ægteskabet) - biledet viser Klaus K, der forsøger at værge sig imod at blive ramt af de flyvende ænder, mens Rie skriger af grin ...  

"Synd, de ikke har lært  texten," sagde Klaus K om ænderne - "så havde de kunnet rappe med på omkvædet ..."
Til en guld-sangerinde som Rie hører naturligvis et guld-bælte - og sådan et findes nu i Rie's nye scene-garderobe. Steffen kigger beundrende efter hende ... 
Steffen har også selv været på tøj-indkøb og har fået sig et flot nålestribet sæt, som klæder ham vanvittig godt, synes vi ... 
Rie sammen med publikums-koret i Kolde Hjerter - det er efterhånden blevet en tradition, at der er mange folk på scenen ...
LYKKELIGE OMSTÆNDIGHEDER ... Oberst Bolvigs skønne kæreste, hviderussiske Elena er gravid i 6. måned og skal efter planen føde i juni. Her prøver den vordende far at lytte efter liv inde i den flotte mave ... 
GLAD DRENG - vores nye mand på "baggear" (ham der sørger for, at vores teknik er i orden på scenen), hedder Bjørn Andersen, og er fra Næstved. Han trækker aldersgennemsnittet på holdet meget ned, idet han er mindre end halvt så gammel som onklerne. 

Læs publikums kommentarer til koncerten i vores FORUM


Foto-oversigt 2004   -   Foto-oversigt 2003  -   Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Til Top