LILLE TELT FESTIVAL I RØDBY - Den
sociale instutition Koefoedsminde i Rødby havde inviteret til festival,
hvor der også var offentlig adgang for det lokale publikum. Det blev
en hyggelig lille koncert, hvor vi bl.a. spillede sammen med Tamra Rosanes,
The Scooters & U2-kopibandet, Die Herren.
Rie havde familien med på arbejde. Hendes 2 drenge,
Oliver og Viktor hang dog lidt med hovedet på bagscenen mens mor
sang - klokken blev nemlig over 23, inden vi var færdige ...
De livede dog lidt op, da de skulle stille op til
familiefotografering efter koncerten . Fra venstre: Oliver, mor Rie, far
Kurt & Viktor.
SUPER FAMILIE-KONCERT PÅ ØSTERBRO
- Det blev en herlig eftermiddag på den
gamle kaserne (nu indkøbscenter) lige ved siden af Parken på
Østerbro. Dels havde publikum taget familier & børn med
- og dels var vi selv rigtig i hopla (sagt i al beskedenhed). Både
orkester, voksne & børn morede sig gevaldigt - ikke mindst børnene,
som fik lov til at sidde på Rie's cat-walk lige foran scenen ...
Kort før koncerten fik vi den ide, at vi ville
prøve at spille "Tag godt imod ham", som vi ikke havde spillet
længe - i den akustiske version. Det lykkedes at lave en nogenlunde
fejlfri version ...
Pastor Qwist leverer for tiden den ene dejlige
guitar-solo efter den anden - manden er simpelthen ved at bringe den go'e
gamle rock-guitar solo tilbage til ære og værdighed ...
Der blev pjattet en del på scenen - ikke mindst
af Onkel Stanley. Også Rie var i højt humør
- selv om hun af Klaus K blev degraderet fra at være Danmarks tyndeste
sangerinde - til at være den næsttyndeste ... det forlød
dog ikke noget om, hvem der er den tyndeste nu.
Rie præsenterer Oberst Bolvig efter en hidsig orgel-solo
Onkel Stanley synger sit gamle hit "Sig du ka li
mig"
Børnene forsøgte hele tiden at komme op
på scenen - til sidst lykkedes det ...
Efter lidt over halvanden times koncert siger DmD
tak for en dejlig dag ... vi ses snart igen.