SENESTE NYT KONCERTER  
TILMELD DIG vores
Nyhedsbrev
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

19. juni 2004
Owen-Luft Kånsert 2004

Læs en fantastisk anmeldelse af koncerten HER


STUDENTER-PARTY I NORDENSKOV - Der var masser af glade, nybagte studenter blandt de 5.000 publikummer, da vi spillede på den lille, hyggelige & velfungerende Owen-Luft Kånsert i Nordenskov, tæt ved Varde. Vi spillede en fin koncert i smukt vejr klokken 13 - og skulle derefter haste videre til Thisted, hvor vi skulle spille klokken 18.
To af vores skønne hard-core fans fra Esbjerg var meget overraskede & glade for at se os igen - de havde nemlig fået at vide, at vi ikke skulle spille på festivalen ... 
Steffen nyder den fine lokale forplejning på Owen-Luft festivalen - når han ser lidt sur ud, skyldes det at det elsker han at gøre, når vi skal tage billeder ...
Det kan man til gengæld ikke sige om Onkel Stanley, som er glad, så længe Danmark fortsat er med i EM-turneringen i fodbold. Og derfor har han købt sig en EM-bøllehat i Tappernøje. Rie jubler med i baggrunden ... 
Nogen af vores efterhånden meget gode venner er folkene fra Zididada, som er nogen festlige folk. Her er Danny - utrolig glad over, at han endelig har fundet nogen, der er lige så lave som han selv - nemlig DmD.

Læs / skriv om koncerten i vores FORUM


19. juni 2004
Rock I Thisted 2004

VÅDT - MEN GODT - I THISTED: - Da vi ankom til Thisted, styrtede det ned. Det havde småregnet hele dagen, men alligevel havde op imod 10.000 mennesker trodset vejret, og var taget til Rock i Thisted, hvor vi skulle spille med bl.a. Kim Larsen, Lis Sørensen & Lars Lilholt. Der var højt humør blandt publikum under paraplyerne regnfrakkerne, så det blev en rigtig dejlig fest, selv om den var våd ... 
- og når det ind imellem blev opholdsvejr var publikum helt oppe & køre. Det var skønt at se ...

For orkesteret er regn jo for så vidt ikke noget problem, for vi står jo i tørvejr - men man kan alligevel ikke lade være med at tænke, at det er synd for publikum, at de skal stå i regnvejr ... det kan Rie slet ikke lide.
Dansktop-kongen Mr. Kandis himself, Johnny Hansen havde taget sin kone (Fru Kandis?) med for at høre DmD (eller var det omvendt?), da hun er ivrig DmD-fan. "Og ikke Kandis-fan, desværre ... " sukkede Johnny. 
MELLEM VENNER: - Sikke alvorlige Onkel Stanley & Pastor Qwist ser ud - og hvorfor står de med en bøjet nummerplade? Jo - Steffen står og skal købe ny bil, og har lovet Onkel Stanley, at han må købe hans dejlige gamle Ford Sierra til vennepris (for 1.000 kroner) - et tilbud som Onkel Stanley har glædet sig til at modtage - men desværre skete der et lille uheld i Thisted, inden den famøse bilhandel ... 
Under mystiske omstændigheder lykkedes det Steffen at totalskade vognen på grænsplænen foran musik-festivalen - nemlig ved at køre ind i en lastvogns-anhænger med store højttalere på. Onkel Stanley konstaterede hurtigt, at vognen ganske rigtigt ikke kunne starte ... "Det var vel ikke, fordi du kørte racerløb ind i anhængeren?" spørger Onkel Stanley ... Steffen er nemlig ivrig Formel-1 fan. 
"Nej-nej," bedyrer Steffen. "Jeg kom kørende lige så pænt og forsigtigt derovre - men pludselig kom vognen ud i et hjulspin, og så gled jeg lige ind i anhængeren dér - på grund af det våde græs ..." 
"Hmm," sagde Onkel Stanley, mens Steffen er helt ked af det. Måske havde han kørt lidt for vildt - og han havde sådan glædet sig til at skulle sælge bilen til Onkel Stanley ... 
"Nå, men skidt med det," sagde den altid flinke & rare Onkel Stanley for at muntre Steffen lidt op. "Jeg køber den sgu alligevel - til vennepris altså!" - og så livede Steffen kendeligt op igen.
Og sådan blev de to venner enige om at Stanley fik nummerpladerne, mens den lokale auto-ophugger fik vognen - og Steffen slap for mere besvær med den gamle vogn. Som man kan se, var de begge glade for den løsning - og auto-ophuggeren var formentlig også ...

Læs / skriv om koncerten i vores FORUM


Foto-oversigt 2004   -   Foto-oversigt 2003  -   Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Til Top