SENESTE NYT KONCERTER  
TILMELD DIG vores
Nyhedsbrev
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

10. april 2004
Train, Århus
ÅRHUS UDSOLGT: - Århus er nu også kommet på listen over byer, hvor DmD kan lave udsolgte koncerter - ca 850 mennesker var til stede på det flotte spillested Train. Det blev en stor koncert - med et meget smukt publikumskor ... tak for en dejlig aften!
Duoen Twinsmission med tvillingerne Kurt & John Poulsen varmede op for DmD - så allerede før vi gik på scenen var der en spændt forventningsfuld stemning blandt publikum ...
Rie trykkede den godt af foran den fyldte sal - og taget var ved at lette, da vi spillede de gamle Tøsedrenge-sange. Den unge kvinde, der er ved at tænde en cigaret imens er såmænd formanden for vores fanklub dmdsupport.dk - Sarah K.

Fanklubben finder ofte på små sjove happenings til koncerterne - denne gang de medbragt et diskret lille banner med påskriften: "Juhuu - det' os" - hvad de så mente med det ...
Unge Langkjær er snart klar til at komme på forsiden af diverse musiker-magasiner med denne attitude - og kasketten er jo helt perfekt ... vi får se, hvad der sker. Fortsættelse følger ... 
Et stille øjeblik før bifaldet brager løs, hvor Rie præsenterer Steffen - vores fremragende (men meget blufærdige) guitarist ...
EFTER KONCERTEN: - var der god gang i DmD-shoppen, og Klaus K var helt forpustet af at skrive autografer ...
Vores shop ligner efterhånden et tyrkisk marked, hvor CD'er, huer, T-shirts & penge flyver hen over disken. Det er sjovt at lege købmand ...
BUTIKS-KONCERT: - Tidligere på dagen gav vi en lille akustisk koncert i Århus' førende pladebutik "Music", arrangeret af vores partner-selskab, RecArt Music. Fra venstre "Mr. Universe" & John fra "Music", Rie, Stanley, Jens Ove Friis fra RecArt & Klaus K.

Læs / skriv om koncerten i vores FORUM


Foto-oversigt 2004   -   Foto-oversigt 2003  -   Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Til Top