SENESTE NYT KONCERTER
TILMELD
dig vores
nyhedsbrev
Tour-fotos
2003
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

Tour 2003 -  20. aug
Herlev Festuge
Se foto-oversigt 2003

EN DEJLIG FAMILIEDAG I HERLEV - Det startede med regnvejr ... men ikke så snart vi gik igang med reggae-numrene, klarede det op, og endte med at blive en rigtig hyggelig dag på Herlev Torv, som var propfyldt af glade mennesker, der levede godt med i alt, hvad vi foretog os - tak for en dejlig eftermiddag!

Beboerne i ældreboligerne rundt om torvet havde taget stole og borde med ud på altanerne, og nogen ældre mennesker dansede en slags jitterbug til "Læn dig tilbage"  - vi havde indtryk af, at folk havde en rigtig hyggelig dag ...
Klaus K havde gulvmoppen fremme i dialogen med Rie i "Jeg går op & lægger mig" - så kunne han samtidig gøre lidt rent på scenen. "Kunne han ikke osse trække den frem lidt oftere herhjemme ..." kommenterede hans kone, Wencke bagefter -
LUNA's STORE DAG - en ung dame på ca. 4 år, som oplyste at hun hed Luna, kom på scenen sammen med vores publikumskor - hendes forældre var ikke til at finde nogen steder, men det tog hun ingen notits af - specielt ikke da Klaus K forærede hende en af de gummi-ænder, publikum kastede op på scenen under "Jeg går op & lægger mig" ...
Luna hyggede sig gevaldigt, mens koret bragede løs bag hende - og på et tidspunkt følte hun sig så selvsikker, at hun også måtte hen og spille på et instrument - nemlig vores sequenser, som laver tromme-lignende rytmer - meget højt. Heldigvis var den slukket - ellers var Luna nok blevet forskrækket ... 
Luna optrådte i det hele taget så scenevant, at vi spår hende en stor karriere på de skrå brædder - hun dansede rundt og sang sine egne sange, og havde det i bund og grund skønt oppe på scenen ... 
Efter koncerten havde vi travlt, for vi skulle videre til Bording Festival, som ligger tæt på Ikast. Vores tekniske crew, Anders Sørensen & Lars "Gryde" Skovgaard" måtte flyve afsted med vores instrumenter for at nå at kunne stille op igen i Midtjylland 4 timer senere ...

Tour 2003 -  20. aug
Bording Festival
Se foto-oversigt 2003

WOW FOR ET BILLEDE - taget af vores fan, Dorte Sønderup. Steffen fyrer den af i "Vi skal nok få gjort en mand ud af dig" - i røg og damp på den lille nystartede Bording Festival ved Ikast. Det var en festival med få navne på plakaten, så der var lejlighed til at spille et langt sæt med lange soloer, hvilken Steffen udnyttede fint ... 
Publikum var klar til fest og ballade - og det smitter jo altid af på vores indsats, så det endte med at blive en rigtig fed koncert - vores sidste på efterårs touren.

Bandet på scenen: Bolvig, Klaus K, Steffen & Rie - plus lidt af Onkel Stanleys arm ...
Rie trykkede den godt af i den jyske nat - bagefter kørte hun hjem for at kunne vågne op med sine børn næste morgen - efter et hårdt DmD-døgn ...
Efter koncerten blev der lige tid til et lille onkel-foto, taget af vores fan Mogens Bang ... (bemærk den meget solbrændte Onkel Stanley, der lige er hjemvendt fra ferie i Sydeuropa)
- der blev også tid til en glad lille kop kaffe til Pastor Qwist, som på sin egen charmerende facon gjorde opmærksom på, at der ikke var nogen teskeer ... 

Læs / skriv om koncerten i vores  FORUM


Foto-oversigt 2003  -   Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Til Top