SENESTE NYT KONCERTER
TILMELD
dig vores
nyhedsbrev
Tour-fotos
2003
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

Tour 2003 -  21. juni
Esbjerg Festival
Se foto-oversigt 2003

KANON DAG I ESBJERG: - Det var god gang i den ved vores koncert på Esbjerg Festival, hvor små 10.000 mennesker var mødt op for at høre Big Fat Snake, Nik & Jay, Lars Lilholt, Kelly Family & DmD. Publikum sang godt med på næsten alle vores sange, og det liver os altid op, så vi kan levere en rigtig god præstation. 
Det truede flere gange med at blive regnvejr, men vi slap med skrækken, selv om det havde regnet tidligere på dagen - Ries stemme klang flot udover terrænet, og publikum tog godt imod de nye sange, som de aldrig havde hørt før ... nedenstående foto af Rie er taget af Annika Siig fra Viborg.

EFTER KONCERTEN: - blev der som sædvanlig skrevet autografer mange tænkelige steder på vores fans' arme, ben, ansigter og kroppe - både af Klaus K. ...
- og af Rie og Onkel Stanley
Klaus K er særlig glad for at skrive sit navn på de unge pigers bryster ...
- mens Rie som noget nyt er begyndt at tage sig af de ældre modeller ...
Klaus K er ikke meget for at skrive på herrerne, men accepterede det alligevel lidt modvilligt ...
- han blev dog hurtigt glad igen. Tak for en dejlig dag, Esbjerg.

Læs / skriv om koncerten i vores  FORUM


To biludheld på 1 dag ... !

Som om vi ikke havde haft nok bil-uheld i forvejen: På vej til Jylland brød Klaus K's Mercedes ned to gange i løbet af kun 1 døgn - vi har sandelig brug for vores Falck-abonnement for tiden ... ! Se lige hvad der skete:


FREDAG KL. 14:50 - Bedst som vi triller glad afsted ud af Køge motorvejen i den værste myldretid fredag eftermiddag eksploderer højre bagdæk med et kæmpe brag ...! Vi kunne ikke gøre andet end at styre vognen ud i midterrabatten - hvorfra vi umuligt kunne skifte hjul pga. trafikken ...
Billederne viser Klaus K's raseri over vores mange bil-uheld - se fx. vores uheld  17. april 2003 - eller  8. juni 2002 - eller  5. maj 2001 - Men som sædvanlig - midt mens det hele ser sortest ud - sker der noget uventet. Vi sidder og venter på Falck, og pludselig dukker der en motorcykelbetjent op ... 
KL. 15:30 - Vi troede først vi skulle have en parkeringsbøde ;-)  men i stedet stoppede han trafikken på en yderst frygtløs maner ... 
- sådan at vi kunne få Mercedes'en over kørebanen og ind på vigesporet - 
- hvorfra vi så ville kunne skifte hjul på den punkterede vogn.
Betjenten, som viste sig at hedde Mathias, var til stor ære for hele politistyrken med sin professionelle og hjælpsomme  optræden. Tak for den.
KL. 15:40 - Men netop som vi skulle til at skifte hjul, dukkede endnu en frelsende engel op, nemlig da en kranvogn fra Dansk Autohjælp (med en vogn på slæb) pludselig standsede lige ved os - 
- og ud sprang en redder ved navn Steen. Vi forklarede ham, at vi havde ringet efter Falck - og at vi iøvrigt godt kunne skifte hjul selv, men han sagde at der kunne gå lang tid før Falck kom - og at han ligeså godt kunne skifte hjul for os, nu hvor han var der ... og så ville det også gå meget hurtigere.
Vi modsagde ham ikke - og Pastor Qwist gav Steen sin velsignelse, mens vi forærede ham en DmD-CD som tak for hjælpen ... det tog ham ca. halvandet minut at skifte hjul. Det havde måske taget os en halv times tid eller to ...
KL. 15:45 - Lige da han skulle til at køre dukkede Falck op. Der var ingen surhed over, at Steen havde ordnet jobbet - Falck-redderen takkede ham tværimod for at have klaret den, og de to konkurrenter gav hinanden hånden.
Rie insisterede på at tage et billede af os andre med beskidte fingre - hvorfor ved vi ikke - hmm. Men hvorfor var Onkel Stanleys fingre ikke beskidte ... ? Nå - herefter dampede vi videre imod Jylland på reservehjulet ...
7 TIMER SENERE: - Præcis KL. 23:15 på vej imod vores hotel i Esbjerg efter en veloverstået koncert i Haderslev  går vognen pludselig i stå uden strøm på - og vi må igen have fat i Falck. Hvor er I henne nu? spørger omstillingsdamen muntert ...
KL. 23:30 - På 15 minutter dukker Falck-redder John op og konstaterer, at bilen skal på værksted og have ny generator - vi bliver kørt ind til vores hotel, og vognen bliver kørt på værksted i Varde ...
LØRDAG KL. 11:30 - Hos mekaniker Lars på Nørrevold Auto i Varde får Mercedes'en isat ny generator - og endelig er vognen OK i et stykke tid - håber vi da. PYHA - sikke en weekend ... ikke flere bil-uheld lige nu, vel?
MÆRKELIGT DYR: - På en benzintank på vej hjem fra Jylland mødte vi pludselig et mærkeligt dyr, en fransk bulldog. Den kiggede så mærkeligt på os, som om den ville sige noget til os. Vi spekulerede på, om den ville fortælle os noget om vores bil-uheld, men selv ikke vores store dyre-ekspert, Steffen kunne tyde dyrets lyde, så vi måtte sige farvel til den med uforettet sag ...

Læs / skriv om koncerten i vores  FORUM


Foto-oversigt 2003  -   Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Til Top