SENESTE NYT KONCERTER
BOOKING? Send os en MAIL
FOTO ALBUM 2002
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

Tour 2002 -  19. juni:
Viborg Amtsgymnasium
Se foto-oversigt
Dagens kendte ...

Studenterparty - ca. 700 elever på gymnasiet i Viborg holdt afslutnings-party - og det gik ikke stille af for sig. Der var højt humør, og vi måtte skrive autografer i mange studenterhuer, hvilket vi var meget stolte af at få lov til ...
Viborg er i forvejen en by, vi er meget glade for at komme til, dels fordi vi har mange tilhængere i kronjylland - dels fordi publikum generelt er i tophumør på de kanter. Afslutningsfesten på gymnasiet var ingen undtagelse ... 

ÅRETS DUMMESTE STUDENTER - Endelig efter 30 år lykkedes det onklerne at få studenterhuer på, venligst udlånt af et par nybagte studenter - så i "Hvem ska vi rakke ned?" var begge onkler helt oppe & køre ..
 ... det var nemlig ikke så fandens moderne at have hue på da onklerne blev studenter (med møje og besvær & ca. 6 i gennemsnit) i starten af 70-erne. Spørgsmålet er, om onklerne overhovedet ville bestå idag ... ?
Backstage - efter koncerten: - Vi havde ganske belejligt omklædningsrum i skolens bibliotek, uden at der dog blev tid til at studere de mange bøger nøjere ... det kunne der ellers nok være behov for, da DmD ikke hører til den mest belæste flok, man kan forestille sig ...
Line & Sidsel var henne og takke os for vores musik. Sidsel fortalte, at hun har haft stor glæde af at lytte til "Er der nogen i himlen?" efter hendes fars død for et halvt år siden - og onkel Stanley svarede, at vi er stolte over at kunne være med til at hjælpe folk, der har mistet nogen de elsker.
Gryde & søn - vores tekniske direktør & bas-skolelærer, Lars Skovgaard (kaldet Gryde) havde sin 8-årige søn, Victor med på arbejde. "Han kan ligeså godt lære det med det samme ... " sagde Gryde med henvisning til Victors pjækkedag. Og som man kan se har Victor allerede lært at posere - så det skal nok gå.
DAGENS KENDTE: - Vi mødte 2/3 af De Nattergale, Viggo Sommer & Uffe Rørbæk, der er igang med et nyt TV-manuskript til afløsning for mega-successen "Canal Wild Card", hvor Viggo Sommer spillede den fantastiske TV-vært, Finn Nissen. Han fortalte, at De Nattergale havde forsøgt at overgå virkelighedens medieverden med CWC - "det lykkedes desværre ikke," tilføjede han tørt.  

Vi uploader nye fotos jævnligt .....

Foto-oversigt 2002  -   Foto-oversigt 2001

Skriv til os i vores FORUM

Til Top