|
- I september 1993
blev Philippa syg og fik at vide, at hendes levetid var begrænset.
Alligevel var der ingen af os, der havde troet, at det skulle gå så
stærkt, inden vi skulle skilles. Hun var jo ung - og hun var god. Det
ville være for meningsløst, hvis ikke hun skulle have lov til at nyde
den succes, hun omsider havde fået, da Danser med Drenge udgav det 1.
album. Vi troede alle - også Philippa - at vi skulle nå at lave mange
flere sange, inden hun skulle herfra.
Derfor
kom det som et chock for os, da hun - efter en kort men utrolig
god turné - allerede i december 93 fik at vide, at hun skulle
indlægges igen. Vi vidste alle hvad det betød, men vi havde svært ved at
erkende det og fortsatte med at opmuntre hende til at hun skulle blive
rask, så vi kunne lave mere musik - selv om vi inderst inde var klare over, at
det nok ikke lod sig gøre.
Til
sidst blev vores hykleri for meget for hende. Kort før sin død
løftede hun byrden fra vores skuldre, da hun på hospitalet meddelte
kapelmester Klaus Kjellerup, at hun ikke kunne synge mere, og at han
måtte begynde at kigge efter en ny sangerinde og fortsætte orkesteret uden hende.
Det
kunne vi naturligvis ikke før lang tid senere - men alligevel var
hendes gestus en smuk hjælpende hånd, som vi kunne bruge - både til at
komme over sorgen over at miste hende og til at komme videre her i
livet.
Philippa ligger begravet på Holmens Kirkegård langs Øster Farimagsgade i København.
DmD, 1994
|
