|
Afsendt: | 17-03-2004 22:34:01 |
Afsender: | Webmaster |
Email: | mail@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Forventninger & tålmodighed |
Tekst: | Antal dankort-betalinger på nettet udgjorde i 2002 seks promille af antal dankort-betalinger i de fysiske butikker. Det vil formentlig stige til ca. 1% i løbet af i år. Sådan skal forholdet ses - kortbetalinger i den fysiske verden stiger også - blot ikke så hurtigt som net-betalinger: http://www.pbs.dk/pbs/site/pbs_dk/dk/menu_top/om_pbs/fakta "Det er da fine tal, og hvis du beskriver den slags vækstrater vil de fleste forretningsdrivende slikke sig om munden." Det gør vi nu ikke - vi slikker os kun om munden, når vi ser en stor, saftig bøf ;-) og det tror vi også andre forretningsdrivende gør. Net-betaling udviser ganske rigtig en flot vækst pr. år - men fra nul skal der jo ikke meget til at få væksttal til at se imponerende ud. Men bemærk, at væksten er aftagende år for år - kurven er ved at flade ud. Det var ikke meningen allerede her i starten. Det drejer sig jo også om forventninger - væksten er gået en del langsommere end analytikerne har forventet - ikke mindst alle de analytikere & investorer, der forventede boom i indtægterne på nethandelen op til internettets crash på alverdens børser i foråret 2000. "Så jeg tror du skal passe lidt på med at skyde skylden for jeres manglende cd-salg på danskernes manglende lyst til nethandel." Det gjorde jeg vist heller ikke - jeg skrev: "Selv om det går fremad måned for måned, sælger vi langt flere CD'er i butikkerne & ved vores koncerter, end vi gør i webshoppen." - hvilket jo afspejler netbetalingernes endnu meget lave andel af de samlede kort-betalinger i DK - og åbenbart også i EU. Nedgangen i CD-salget er en generel ting i hele verden, som i hvert fald ikke har noget med netbetalinger at gøre. Webmaster |