FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Webmaster
Email:mail@dansermeddrenge.dk
Emne:Forventninger & tålmodighed
Tekst:
Antal dankort-betalinger på nettet udgjorde i 2002 seks promille af antal dankort-betalinger i de fysiske butikker. Det vil formentlig stige til ca. 1% i løbet af i år.

Sådan skal forholdet ses - kortbetalinger i den fysiske verden stiger også - blot ikke så hurtigt som net-betalinger:

http://www.pbs.dk/pbs/site/pbs_dk/dk/menu_top/om_pbs/fakta

"Det er da fine tal, og hvis du beskriver den slags vækstrater vil de fleste forretningsdrivende slikke sig om munden."

Det gør vi nu ikke - vi slikker os kun om munden, når vi ser en stor, saftig bøf ;-) og det tror vi også andre forretningsdrivende gør.

Net-betaling udviser ganske rigtig en flot vækst pr. år - men fra nul skal der jo ikke meget til at få væksttal til at se imponerende ud. Men bemærk, at væksten er aftagende år for år - kurven er ved at flade ud. Det var ikke meningen allerede her i starten.

Det drejer sig jo også om forventninger - væksten er gået en del langsommere end analytikerne har forventet - ikke mindst alle de analytikere & investorer, der forventede boom i indtægterne på nethandelen op til internettets crash på alverdens børser i foråret 2000.

"Så jeg tror du skal passe lidt på med at skyde skylden for jeres manglende cd-salg på danskernes manglende lyst til nethandel."

Det gjorde jeg vist heller ikke - jeg skrev: "Selv om det går fremad måned for måned, sælger vi langt flere CD'er i butikkerne & ved vores koncerter, end vi gør i webshoppen."

- hvilket jo afspejler netbetalingernes endnu meget lave andel af de samlede kort-betalinger i DK - og åbenbart også i EU.

Nedgangen i CD-salget er en generel ting i hele verden, som i hvert fald ikke har noget med netbetalinger at gøre.

Webmaster



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum