Jeg er klinisk psykolog, bosiddende i USA - og født i Danmark, hvilket betyder, at jeg forstår den kulturelle dynamik i dette land. Efter at have studeret Onkel Stanley / Onkel Darkness - sagen nøje, er her min vurdering:

Klinisk udtrykt tyder det stærkt på, at Onkel Stanley lider af "Efterkrigs generationens pludselige dødsangst og fortrydelse af ikke-tagne valg" syndromet. - samtidig viser han stærke "for gammel til rock and roll" - angst symptomer. Jeg har set mange af disse tilfælde, hvor patieneten oplever store angst anfald - specielt når disse patineter nærmer sig en rund fødselsdag. Symptomerne viser sig ofte som en forstyrrende fødsel af en alternativ mørk rock and roll personlighed (ofte benævnt Milli Vanilli-syndromet). I Onkel Stanley's tilfælde minder denne mørke alternative personlighed (Onkel Darkness) om den samme type personlighed, der er opstået hos Ozzy Osbourne. Desværre var Milli Vanilli sådan nogle krystere, at behandlingen gav bagslag - (men det er jo derfor man har forsikringer imod fejlagtig praksis) 

Behandlingen af sådanne tilfælde er ofte meget kompliceret, fordi (som I måske har opdaget ...!)  patienten er komplet uvillig til at samarbejde. Det er derfor meget vigtigt og effektivt at lade patienten leve denne mørke personlighed helt ud - helst foran et publikum. Psykologer i USA har haft stor succes med at give disse patienter et reality show på større amerikanske TV-stationer. I Ozzy Osbourne's tilfælde har hans reality show resulteret i, at han er blevet helt moden - og fuldkommen harmløs. Effekten af denne behandling kunne minde om den opnåede effekt efter hjerneoperationen "det hvide snit" og anden hjerne-kirurgi. Men i Ozzy Osbournes tilfælde er kun mindre dyr blevet skadet via behandlingen - og ikke hverken læger eller sygeplejesker. Den utrolige fordel ved denne behandlingsform er, at den så at sige "tager det hvide snit" på den TV-kiggende befolkning, og stadig uden at spilde én dråbe blod. Den gør det på den måde muligt for psykologerne at behandle millioner af amerikanere samtidig med at de i virkeligheden kun behandler én patient - hele psykologi-branchen er meget begejstret for dette aspekt af behandlingen - vi er vilde med det, og vi viser vores følelser jævnligt overfor hinanden med mange knus & omfavnelser. 

Det er min professionelle opfattelse, at Onkel Stanley bør tillades at give afkald på alt ansvar over for sig selv - have ubegrænset adgang til en sygeplejerske (helst med stort brystparti), - og behandles medicinsk med Tuborg & lagkage. Hans symptomer vil formentlig forsvinde lidt efter lidt, når hans psyke opfatter, at den kendsgerning, at han nu har rundet de 50 år, ikke er ensbetydende med en svækkelse af hans vitalitet. 

Jeg håber disse information kan hjælpe Jer. Min kliniske assistance vil fortsat være til Jeres rådighed. 

Christina H. Rasmussen, Ph.D