FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:26-09-2005 23:37:04
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:100% på hovedet ...
Tekst:
"Desværre har musikbranchen valgt en vej der - uanset udfaldet - udgør en trussel mod informationssamfundet som det har udviklet sig."

Utroligt hvordan du kan vende realiteterne 100% på hovedet - synes du virkelig selv dette er en fair beskrivelse af virkeligheden ... ?

Situationen er modsat: Det du kalder "informationssamfundet" - altså internettet - med alle dens myriader af private "informationer", blogs, porno, dating-sider, spil og medier. Alle de private brugeres - utvivlsomt meget interessante - meninger om alt mellem himmel og jord - hele dette wild-west lignende inferno af ord, lyd og billeder - er ved at kvæle musikken. Den er ved at gøre musikken til en sag for amatører.

Sådan hænger det sammen. Det er klart, at der på et eller andet tidspunkt må skabes et "Internet 2" - med lovlig adfærd. Men det hjælper bare ikke os, så længe den vare vi skal sælge - musik - ligger gratis til afhentning på wild-west internettet - og derfor er film- og musikbrancherne (og spil og software-brancherne) nødt til at jagte pirater - for med det enorme pirateri der eksisterer nu, vil en masse brancher dø på længere sigt.

Jeg havde nær sagt: Vent til ejendomsboblen brister og renten begynder at stige, sådan at virksomhederne begynder at få økonomiske problemer - så skal du se ulykker ... det ender i krig, hvis ikke vi får nettet under nogenlunde kontrol. Find selv sammenligninger i den fysiske verden, hvis alle mennesker bare gik rundt og plaffede hinanden ned ...

Ang. "vores valg": Jeg kan slet ikke forstå, hvordan du kan kræve af noget menneske, som kører en OK business til alles tilfredshed - pludselig skal kunne rulle om på ryggen og acceptere at de vilde horder braser ind i butikken og looter hele deres varelager. Det kan du ikke forlange af nogen.

Du kan selfølgelig sige det sædvanlige (som din slags siger): "Jamen - sådan er udviklingen. Det må vi vænne os til" - men det er altså ikke meningen at den teknologiske udvikling skal forrå menneskets moral på den måde. Tværtimod - vi skulle jo gerne blive bedre mennesker hele tiden.

KK