FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:25-09-2005 18:50:11
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Kom til koncert & bliv glad
Tekst:
Kære Nicolaj - ja, salgstal på CD'er var en del bedre i starten af 90-erne, hvor publikum ikke havde samme mulighed for at skaffe sig musikken gratis. Det lavere salg er en naturlig følge af den udbredte fildeling og CD-kopiering.

Vores første CD (fra 1993) har solgt 200.000 eksemplarer. Det er en vanvittigt højt tal for en dansk CD (på dansk), og det ville være fuldkommen utænkeligt at sælge et sådant antal idag.

Idag er situationen nemlig en den, at man som dansk kunstner skal være glad hvis bare man kan nå break-even på ca. 11.500 solgte eksemplarer som i vores eksempel her:

http://dansermeddrenge.dk/hva_syns_du/hva_koster.htm

I starten af 90-erne skulle ens album sælge mindst 5.000 eks. om ugen for at ligge blandt de 10 første på hitlisten. Idag kan man nøjes med at sælge sølle 800 stk.

"CD'er koster ca. $ 14 == kr. 100,- på Amazon.com, men i dk pladeshop koster den kr. 150,- hvilket ikke giver nogen mening? Så kr. 150,- er at kræve overpris, lige meget hvordan vi regner..."

Inden du farer frem med beskyldninger om "overpriser" var det måske en ide om du undersøgte dine egne påstande først. Vores plader er fx. billigere her i DK end de priser du nævner fra amazon.com - de koster 99 kroner her:

http://www.imusic.dk/page/search?kind=artist&query=danser+med+drenge

Et lille hurtigt økonomisk foredrag til dig: Det er sælgeren af en vare, der bestemmer prisen = butikken. Så det er dem du må brokke dig til, hvis du mener de kræver det du kalder "overpriser". Pladeselskaberne sælger CD'erne til samme pris verden over - uanset om det er til en butik i USA eller i DK.

"Som sagt, tør Jeres øjne... Og lav noget musik der er nogen der gider at høre."

Det er måske gået hen over din ellers skarpe opmærksomhed, men DmD er for tiden en kæmpe-succes - der er bestemt ingen, der græder her. Vi spillede 50 koncerter for 170.000 mennesker i 2005. Vi At du ikke gider høre os, overlever vi formentlig ... men du skal da være mere end velkommen til at komme og høre os en dag. Kom til koncert og bliv glad - vi har stadig få billetter tilbage til vores ekstra-koncert i Pumpehuset om 5 uger:

http://www.billetlugen.dk/redirector.php?id=1325

"Når, eller hvis, i skal lave flere artikler der beskriver hvor svært det er at være kunstner i DK, så tag det hele med så vi selv kan danne os et billede."

Vi må vel egentlig selv om, hvad vi vil skrive om, synes du ikke? Hvis vi finder det svært at klare sig som plade-kunstner, så skriver vi lidt om dét - og hvis DmD oplever stor succes (som nu), så skriver vi lidt om dét ...

Og sådan kan livet være så enkelt & herligt :-)

Klaus K.