|
Afsendt: | 25-09-2005 03:03:38 |
Afsender: | Webmaster |
Email: | mail@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Taiwan: Fængselsdomme til fildelings-bosser |
Tekst: | I andre kanter af verden tager domstolene særdeles håndfast på piratkopiering af musik og film. I Tapei, Taiwan har en distrikts-dommer netop afsagt en dom, der sender hele ledelsen af den største fildelingstjeneste i Taiwan, Kuro, to og tre år i fængsel med klækkelige bøder i tilgift. En af Kuro's 500.000 brugere fik samtidig fire måneders fængsel for fildeling. Dommen hæfter sig ved, at Kuro har bragt annoncer, hvori de har opmuntret brugerne til at fildele copyrightet musik gennem Kuro's website - musik, som ikke blev afregnet med rettighedshaverne. Brugerne skulle til gengæld betale et månedligt gebyr til Kuro for at benytte tjenesten. Ledelsen er også dømt for at have sat de ansatte på Kuro til at rippe CD'er og lægge dem til download på siden. De tre dømte direktører - en far og hans to sønner - har meddelt, at de vil anke dommen til højere instans. Selskabet angiver selv at have 800.000 betalende brugere og en årlig omsætning på 10 mill dollars. Kuro modtog ifølge egne oplysninger på deres site en "Taiwan innovation software award" i 2004 af Taiwan's regering. Højt at flyve, som man siger ... http://www.taipeitimes.com/News/front/archives/2005/09/10/2003271076 http://www.music.com.tw/music2005/en_index.htm http://www.kuro.com.tw/ WM |