FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:16-10-2004 11:12:22
Afsender:ebbe hansen
Email:kirkii@hippie.dk
Emne:Vi ved godt du er kannibal
Tekst:Sagde de til manden inden de spiste ham.
At andre udviser dårlig moral berettiger ikke mig til det samme.
Al piratkopiering starter med en cd. Og så længe i udgiver jeres musik på cd er det ikke realistisk at forestille sig at piratkopiering stopper. Bevares, tiltag a la apg kan måske flytte det lidt og gøre det vanskeligere at følge med i hvem gør hvad. Men så længe det "blot" er at lægge en skive i maskinen og klikke kopier for at spytte en absolut identisk uidentificerbar kopi ud. Så længe kører showet...

Kopiering er stiltiende blevet accepteret i hvertfald siden kassettebåndenes dage, allerede dengang konstaterede man tørt at det kunne men ikke med realistiske værktøjer gøre noget ved. At situationen skulle have ændret sig væsentligt siden dengang (altså i forhold til hvilke realistiske midler man havde til rådighed) kan jeg ikke se. At problemet er blevet større er soleklart, især fordi først blev distribueringen og dernæst kopieringen digital.
Men at det skulle være muligt at indføre et regelsæt der gennem håndhævelse ændrer nævneværdigt på den situation at der bliver kopieret, det er urealistisk.
Til gengæld er der gode argumenter i den moralske side af sagen.
Det er bare uhyggeligt svært at kombinere argumentationen for bedre moral med en håndfast regelhåndhævelse.
Jeg ser med glæde at du ikke afviser at indsatsen fra APG er på kanten af moral og anstændighed. Det er da godt når man selv kan se hvilket spor man følger;-)

Du anklager mig bestandig for ikke at komme med realistiske løaninger og modeller for hvor pengene skal komme fra. Jeg har lige så svært ved at se dine løsninger fungere i praksis.

Især fordi du "forlanger" så meget af dine omgivelser - og selv tager ansvaret for så lidt omkring de løsninger musikken skal leve på fremover.