FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:15-09-2001 20:18:05
Afsender:Klaus K.
Email:mail@dansermeddrenge.dk
Emne:Hvor er det sjovt at høre ...
Tekst:Hej Mads - jeg skammer mig helt over at spørge ... men hvad er "fræseri" ??

Jeg gik på Sorø i perioden 1967 til 1970 - først et år på "Vænget" og derefter på vær. 38 i Absalons Hus i 2 år. Der var meget hieraki dengang. Prefækterne kunne være nogle sataner. På vores hus var musiklærer Rischel præceptor. Han var en særdeles flink mand - måske lidt for flink - i hvert fald forlod han skolen i utide ...

Sangen "Vi skal nok få gjort en mand ud af dig" kom bare mange år senere - det er Stanley og mig der har lavet den sammen. Stanley (som aldrig har gået på Sorø) kom med et udkast til sangens start, og jeg synes det mindede mig om den frygt, som skolen indgød de nye elever - ikke så meget på grund af de ældre elever, men på grund af "systemet" som sådan. Og langsomt voksede texten frem ...

Daværende Rektor Arne Østergaard var i vores øjne en frygtindgydende skikkelse, som havde magt til at ændre ens liv på et sekund (straf, hjemsendelse, udsmidning osv.) - og skolen var samtidig helt ude af trit med den omgivende verden. Den sommer jeg startede kom første LP med Jimi Hendrix og Sgt. Pepper med Beatles - disse var sammen med Frank Zappa's "Hot Rats" milepæle i vores liv - og samtidig var vi tvunget til at gå i uniform med sort jakkesæt, hvid skjorte og slips - det var ikke lige den uniform, vore idoler bar ... det hang ikke rigtig sammen. Så det en utrolig lettelse, da jeg endelig fik overtalt min mor til at tage mig ud af skolen efter 3. real (det nuværende 10. klasse).

Jeg kan fortælle mange vanvittige historier derfra - men det bliver måske for meget at fortælle det hele her. Generelt må jeg dog sige, at de 3 år på Sorø har gjort et så voldsomt indtryk på mig, at jeg stadig husker mange episoder derfra ganske tydeligt ...