|
Afsendt: | 20-10-2003 20:17:04 |
Afsender: | Eskild Torbensen |
Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk |
Emne: | Og vedr. Sanne vs. Dmd |
Tekst: | (ja det kan godt være jeg er en halvoriginal ved at sidde her og snakke med mig selv, men det er dog bedre end ikke at snakke med nogen, og måske er der ovenikøbet nogen der læser det :) ) .. har jeg lige for sjov haft programmet Kazaa midlertidigt installeret på min PC (så må I tro på det eller lade være :) ) for at tjekke mht. udbuddet af ovenstående kunstnere. Og det kom lidt bag på mig ved søgning på Dmd at der ikke kom nogen resultater frem overhovedet! Overraskelsen skyldes at vi jo netop befinder os på deres hjemmeside, i et forum som giver én indtrykket af at pirateri er skyld i et faldende salg for denne gruppe. Jeg lavede sågar en søgning blot på ordet "ydmyge", for at se om gruppens, såvidt jeg ved, største landeplage skulle have gemt sig der uden kunstnernavnet, men nej! Derimod kom der en masse frem med Sanne Salemonsen, så det er ihvertfald ikke forkert hvad hun siger om at folk downloader hendes musik illegalt online. Om hun så også er den mest downloadede dansker tør jeg ikke skulle kunne sige. Men der synes altså ikke umiddelbart at være en forbindelse imellem Dmd´s lave salgstal og piratkopering, så måske er forklaringen simpelthen at gruppens popularitet er aftaget? Det er blot et gæt, og der kan vel sagtens være en anden forklaring, men den med kopiering, den lader altså ikke til at være den mest indlysende... |