FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-10-2003 08:56:44
Afsender:Anders Jensen
Email:a_j@letterbox.dk
Emne:Trafik-afgift
Tekst:Jeg synes alligevel også jeg må kommentere trafikafgiften.

En trafik-afgift på 2,- pr. nummer er helt absurd. Der er masser af steder hvor du kan downloade musik fra mindre kendte bands ganske gratis. Du skal ikke bilde mig ind at de betaler 2,- for dig hver gang du downloader deres musik.

Det er netop det der muligheden for jer ved online salg: I behøver ikke betale penge til trykning, distribution og salg af CD'er. I (KODA, pladeselskaberne og kunstnerne) kan deles om 90% af indtægterne (ex. moms, selvfølgelig) hvis i sælger online i stedet for igennem pladebutikker.

Det største problem er nok at få udviklet et system til online-salg. Sådan et koster sikkert flere millioner, men for de store pladeselskaber i DK burde det ikke være noget problem.

Hvis man går udenom de kopibeskyttede formater (WMA f.eks.) og holder sig til åbne standarder, så slipper man også for at betale afgifter til Microsoft eller hvem der nu må have patenteret det system man vælger.

mvh.
Anders