|
Afsendt: | 09-01-2003 03:36:02 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Og så er vi helt tilbage til start ... |
Tekst: | OK, Kristoffer - vi begynder forfra: Alle private selskaber i verden har til formål at drive en form for virksomhed med henblik på at skaffe profit til deres ejere ved at producere eller sælge et eller andet til publikum. Disse selskaber er rygmarven i det kapitalistiske samfund, idet det populært sagt er dem, der laver den kage, vi allesammen skal spise. Alle disse selskaber skal indlevere regnskaber til det offentlige i det land, hvor de opererer. Disse regnskaber er offentlige - dvs. du kan i DK henvende dig til Erhvervs- og selskabsstyrelsen og se dem. Ifpi er ikke en virksomhed, men en brancheforening. Det er ligesom en klub, hvor de pladeselskaber der har lyst kan være medlemmer. Andre brancher har deres egne brancheforeninger - IT-brancheforeningen, elektrikerstandens brancheforening, købmændenes, landbrugets, taxavognmændenes, restauratørernes, rejsebureauernes, skibsmæglerne, forsikringsselskabernes, papirproducenternes, bankernes, bogforlagenes, filmselskabernes, dagbladenes, osv. osv. osv. - næsten alle brancher har en brancheforening i DK. Det er klubber som har til formål at fremme vilkårene for den branche de nu engang er i - fx. ved lobbyisme overfor politikerne eller på anden vis. De har ingen pligt til at gøre andet end det, deres medlemmer ønsker de skal gøre. På samme måde har du ikke noget krav på, at ifpi skal give dig nogen som helst oplysninger om noget som helst - ligesom jeg ikke har krav på at kende hussholdningsregnskabet hjemme hos dig - eller udgifterne i den investeringsklub, du er medlem af. Ifpi er en privat forening. Brancheforeninger findes over hele verden - pladebranchen er IKKE forskellig fra andre brancher. I ifpi indberetter selskaberne deres omsætning til foreningen - det er ikke alle brancheforeninger, der får de tal fra deres medlemmer (og offentliggør dem som ifpi gør) - jeg vil fx. tro, at hvis du henvendte dig til bankernes brancheforening og spurgte som du gør, så ville de grine højt og henvise dig til de enkelte bankers regnskaber - som du altså kan se i Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Når du skriver: "Det ville nu være meget lettere og langt mere nøjagtigt hvis IFPI ud over at offentliggøre antal solgte fonogrammer og hvilken omsætningsværdi de repræsenterer også ville offentliggøre den samlede profit/fortjeneste for de pladeselskaber der indgår i IFPI. Det har de valgt ikke at gøre - guderne må vide hvorfor." kan jeg svare: Det skal de ikke - du har intet krav på at kende hverken deres eller andre branchers fortjeneste. Ifpi kender ikke disse tal for deres medlemmer udover, hvad der er offentligt i regnskaberne. Det er en sag imellem det enkelte selskab og skattevæsenet. Derfor. "Fortjenesten sammenholdt med en grænse for hvad der regnes som guldgrubbe vil gøre det muligt for mig og alle andre at afgøre om det at være pladeselskab er en guldgrubbe." En grænse? Jeg forstår det ikke. Hvilken grænse? Hvem skal sætte den? Du? Mon det er en god ide? Hvis en branche har et fald i omsætningen på 40% på 2 år, så kan du være 100% sikker på, at det i hvert fald ikke er nogen guldgrube mere ... tænk på alle de folk, der er blevet fyret for at selskaberne har kunnet overleve. Tænk på de selskaber, der allerede er lukket. Tror du de har siddet og røget store cigarer i bestyrelseslokalet mens 2001 og 2002 regnskaberne er blevet gennemgået? De sidste 2 år har været total nedtur ... "Hvis du ikke tror piraterne på deres ord hvorfor skulle vi forbrugere så tro pladebranchen på dens ord?!" Førstnævnte er kriminelle, hvorfor skulle jeg tro dem? - og forbrugerne kan jo selv se tallene. De taler jo deres eget tydelige sprog, synes jeg - men åbenbart ikke tydeligt nok for dig. Du tror måske heller ikke på mig? "Dit CD regnestykke er iøvrigt forholdsvis ubrugeligt til at vurdere vilkårene for pladebranchen, idet salget af fonogrammer (som er det springende punkt i debatten) er sammensat af nyindspillede albums (hvor dit regnestykke sikkert passer).." Det gør det nemlig " ... allerede udgivne LP'ere som genudgives på CD" Rigtigt - der er stort overhead (profit) på genudgivelser & greatest hits albums. Til gengæld skal disse udgivelser altid lanceres af en TV-kampagne, idet publikum er de gamle, som ikke kommer på de normale salgssteder. Men langt de fleste albums er faktisk stadig nyudgivelser ... og compilations og genudgivelser figurerer jo stadig i ifpi's statistik. "singler (som har et andet regnestykke) og endelig LP'ere." Disse kan du glemme. Der bliver produceret så få og de betyder så lidt, at det er ligemeget. Du vil ikke kunne se forskel i statistikken på om de var med eller ej. "... lad os se tallene så vi ved selvsyn kan se at pladebranchen ikke scorer kassen på genudgivelser." Hør nu - det er deres fucking opgave her i livet at skaffe et så stort overskud ind som muligt på alle de udgivelser de foretager. Det er private selskaber - det er det, det hele går ud på. Det er et regnsstykke: Stort overskud => flere penge til nye investeringer - og mere i skat til staten. "efter et regnestykke der må ligne DVD-producenternes i besnærende grad idet råmaterialet allerede foreligger)" Ja - bortset fra at prisen på dvd'er er ca. dobbelt så høj. Men ellers tror jeg faktisk du har ret. Jeg harcellerer heller ikke over, at filmproducenterne sætter deres dvd-pris højt - forbrugerne vil jo gerne give denne pris. Jeg synes bare forbrugerne er skøre, at de vil betale en så høj pris for en billigt produceret dvd - mens de ikke engang vil betale det halve for en dyrt produceret CD. "Når pladeselskaberne som følge af faldende salgstal ifølge dig forsøger at "skære de eksperimenterende udgivelser væk først ... dem, der ikke sælger sig selv hjem." så øger pladeselskaberne jo deres fortjeneste/profit på trods af faldende omsætning ..." De øger deres omsætning pr. solgt enhed, ja - men ikke deres samlede overskud, som bliver anseligt lavere - det hjælper ikke, at prisen kommer 8% op, når omsætningen falder med 40%. "Kunstnerisk set måske knap så atrå-værdigt, men næppe noget der har negativ indflydelse på pladeselskabernes regnskabstal ... som vi ikke må se!" Du må se alt det du vil - det er din borgerret. Henvend dig blot i Erhvervs og selskabsstyrelsen og bed om at se regnskaberne for de største pladeselskaber for årene 2000 til 2002. Det kan du sikkert hygge dig med i nogen dage - og så er du meget klogere bagefter ... Og så prøv at glemme, at der er tale om en konspiration imod dig som forbruger. Alle brancher i verden forsøger at få et så stort overskud som muligt ud af at producere og sælge nogen varer, som de tror forbrugerne gerne vil have. Dette er grundpillen i det kapitalistiske samfund. Det er kun i Nordkorea, Cuba og i visse afrikanske & mellemøstlige diktaturer, det ikke fungerer sådan. Klaus K. |