FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:19-08-2003 01:22:20
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:At stå ved sit ansvar ...
Tekst:
"Jeg mener ikke at en f.eks. 15-årig ("uanset alder", remember?) skal kunne pådrages noget der ligner en millionbøde for ophavsretslig krænkelse under nogen omstændigheder. Jf. forbrydelse vs. straf."

Og jeg mener, at folk må stå til ansvar for deres handlinger. I tilfældet en 15-årig er det jo hans/hendes forældre, der har ansvaret - det må vi jo så gå ud fra, at de er parate til at stå ved. Vi har vist (for nu at bruge dine ord) udmærkede love, der fastlægger dette.

Som med alle trend-bestemte fænomener kan det være svært at forestille sig, hvordan tingene ser ud i fremtiden. Det var svært at forudse, at man skulle begynde at spare på olien i 1969 - og da aktiekurserne var på toppen i 2000 var det svært at se, det straks efter ville gå voldsomt ned ad bakke. I dette lys skal du se min replik om folk, der er blevet pålagt straf og erstatningskrav for grov piratkopiering - vi går ind i en ny tid med flere af den slags sager. Jeg tror, mange vil komme til at stå med en meget stor gæld ... man kommmer altid til at betale for det, man har taget - på den ene eller den anden måde. Kun den uskyldige vil gå fri.

At du lige bider dig fast i ordene "uanset alder" ændrer ikke på det generelle billede. Jeg ønsker da ikke for min egen søn (nu 11 år) og mig selv, at han bliver udsat for erstatningskrav - men du kan tro, at vores egen (musikernes) situation har fået mig til at indskærpe kraftigt overfor ham, at der er forskel på dit og mit, og at det kan have voldsomme konsekvenser ikke at kunne forstå forskellen ... eller at bilde sig ind, at den ikke betyder noget.

"Herrebevares; der er da sikkert nogle der tjener penge på at distribuere DMD ulovligt, men så gå dog efter dem med millionkravene, og forsøg at straffe de unge uerfarne på den måde man med succes straffer dem i andre sammenhænge, for at få dem til at lære og kunne begå sig i fremtiden."

Jeg er helt enig - men det er slet ikke vores opgave at "gå efter" nogen. Jeg tror iøvrigt ikke DmD hører til de mest kopierede musikere, man kan finde ... Min opgave her er kun at få folk til at forstå at kopiering generelt set er forkert. Det er forkert moralsk set, og det indskærper politikerne nu med et klokkeklart signal til piraterne: Med højere straframmer og stramning af loven.

Vedr. albumproduktion og sorte penge - jeg tror ikke du forstod det helt. Sagen er, at det nu er meget svært at skaffe "gængse" hvide penge til produktion af musik. Vi betaler fx. selv produktionen af vores eget album tvunget af omstændighederne. Ingen normale investorer ønsker at sætte penge i produktion af varer, der frit kan stjæles - det har nu haft den helt nye konsekvens, at beløb af mere tvivlsom oprindelse er gået ind i flere pladeproduktioner, jeg kender til. Det er efter min opfattelse rigtig skidt - det er til skade for musikerne, for branchen og til skade for samfundet.

Klaus K.