FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:18-06-2003 12:00:39
Afsender:Anders
Email:..
Emne:Musikbranchen er sat af.
Tekst:Sådan som jeg ser hele denne sag, så er musikbranchen virkelig blevet sat af udviklingen. Der er ikke sket nogen fornyelser de seneste 10 år, hvor internettet og IT-udviklingen har raset afsted.
Musikbranchen må tage denne udfordring op og gøre noget konstruktivt ved problemet, et glimrende eksempel på dette er Napster som er blevet gjort lovligt igen, og hvor man så betaler for at måtte hente nogle sange over nettet.
Men det bør ikke stoppe her, for jeg mener man skal prøve at sætte sig ind i hvad det er der får folk til at hente ulovligt musik ned fra nettet. Og det er vel i bund og grund fordi du får den samme vare ved at hente den ned fra nettet, som du gør når du køber den for 150kr i butikken. Pladeselskaberne bør være mere kreative og give dem som køber cd'ere mere for pengene. Som vi ser det på DVD området hvor der er et hav af ekstra lir med når du køber DVDen, såsom ekstra scener, interviews, fraklip osv osv.
Her mener jeg at musikbranchen fuldstændig er gået i stå.

Når du nævner at man ikke stjæler 4 skruer i et byggemarked så kan jeg ikke helt forstå dig. Markedet har jo tilpasset sig folks behov og derfor kan du oxo købe skruer i mindre pakker/æsker efter hvad du skal bruge. Det har musikken ikke. Er du vild med 2 numre på en cd er du tvunget til købe hele albummet og hvem gider have 13 numre som man synes er dårlige? Og hvem gider betale for dem?

En ide som jeg ser enormt potentiale i, er "bland selv cd'en". Lissom når du går ned til slikmutter og blander dit eget slik. For du køber jo ik en pose slik med 2 gode ting i og 13 dårlige???
Nææ her sku man ku gå ind på nettet og vælge 15 sange fra forskellige kunstnere, alle sange som man synes er fede og gerne vil betale for, og så betale 150kr for en cd med dem på. Så sku firmaet brænde cd'en for en og sende den med posten.
Udviklingen gør det endda muligt at man vil kunne gøre det direkte i butikken. Det er da et smart initiativ.

En anden ting er at du skal vide at det slet ikke er ulovligt at kopiere en købt CD og give den til naboen. Eller låne en cd på biblioteket og kopiere den til sig selv. Sådan er loven pt.

Og når du snakker om kopisikre CD'ere, så tror jeg ikke helt på ideen. Historien har vist at der nok skal komme programmer så man kan bryde denne sikring, man kan utroligt meget med en computer idag :)