FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:22-05-2003 12:52:14
Afsender:Bo
Email:bo1256@hotmail.com
Emne:Du har nu ikke helt ret...
Tekst:Hej Klaus. Du svarer følgende til foregående indlæg:
Indlæg: "Du skriver: "VRØVL - i er sgu den eneste branche der NÆGTER et hvert kendskab til konkurrerende produkter"."

Dit svar: "Tak for din charmerende sprogbrug. Vores produkter - CD'erne - er udsat for kopiering. De produkter du nævner, som vi skal konkurrene med, er ikke udsat for kopiering. Det har intet med konkurrence at gøre - konkurrence forudsætter lige konkurrencemæssige vilkår. Vi kan også godt sammenligne æbler og bananer - hvad smager bedst? Interessant samtale, ikke?"

Computerspil og Playstationspil er mindst lige så hårdt ramt af kopiering som musik-CD'er. Forskellen er blot, at alle blank-CD afgiftspengene går til musikken, ikke spilprogrammørerne.
Jeg tror gerne, at musikkopieringen hæmmer musiksalget, men du kan ikke påstå, at det er den eneste årsag. Måske er det ikke engang hovedårsagen. Mine børn har i hvert fald nok andre ting at bruge pengene til end lige musik-CD'er.

I dine beregninger over omkostninger ved CD-produktionen, har du ikke medtaget Koda-indtægter fra afspilning i radio/TV og biblioteksafgiften. Disse indtægter bør indgå i regnestykket, som så vil vise et bedre dækningsbidrag til kunstnerne.