|
Afsendt: | 17-05-2003 08:50:30 |
Afsender: | Willy Roesen |
Email: | wron@ideast.dk |
Emne: | Musikerne som antipiratgruppens logrende skødehund |
Tekst: | Er i da rigtig kloge ? Hvordan vil i udbrede kendskabet til jeres musik, hvis folk ikke kan få lov til at lytte til den uden at betale en formue for det? Har man lyst til at have et eller to numre fra en CD, mens man ikke bryder sig om resten, så skal man tvinges til at købe alle alligevel, og man må ikke engang, selv om man faktisk har købt musikken, skære sig en CD med favoritnumrene fra flere albums. Nej, for den kære anitpiratgruppe har lobbyet en åndeligt mindrebemidlet lov igennem, som gør det ulovligt at omgå kopispærring. Og fydada, siden kopiering er det onde selv, så skal der naturligvis være kopispærring på en CD. Tror i virkelig, at det er pga. kopiering, at salget falder ? Jeg kan for mit eget vedkommende sige, at jeg totalt er ophørt med at købe musik - jeg klarer mig med at høre radio, og jeg vil ikke have så meget som en skæring liggende på min computer, før i som musikere selv overtager kontrollen med jeres musik. Jeg vil ikke være gidsel for en industris ønsker om profitmaximering, eller den undergravning af retssikkerheden, som deres antipiratgruppe står for. I som kunstnere burde tænke lidt over, for hvis skyld det 8egentlig er, at i er her. Hvem skal i leve af ? De håndører i får for en solgt CD, i modsætning til hvor resten af pengene går hen, gør det faktisk til en rigtig dårlig forretning for jer - i ville tjene en god del mere, hvis i udbød jeres musik på internettet til en femmer eller en tier pr. nummer - naturligvis forudsat, at det kan lade sig gøre at udbrede kendskabet til jeres musik - og hvordan er det så lige man gør det nemmest ?????? Prøv at tæke selv, i stedet for at lytte til slagordene fra industrien og dens forlængede arm. Det er en håbløst forældet institution, som kæmper for sin overlevelse, og i den kamp er i lige så meget gidsler som vi (eks-)musikelskere. |