 |
 |
|
| Afsendt: | 13-04-2009 23:12:51 |
| Afsender: | Klaus K |
| Email: | kk@dmd.dk |
| Emne: | Det handler "kun" om rettigheder |
| Tekst: | Jeg kan ikke følge dine præmisser i sammenligningen af rygeforbud og pirateri - men jeg finder alligevel en slags overordnet symbolsk sammenhæng mellem de to ting - ligesom du selv gør. Det har imidlertid altid været forbudt at piratkopiere - det er blot blevet nemmere - mens det først i aug 2007 blev ulovligt at tænde en cigaret på en restaurant (indtil da en af mine yndligsbeskæftigelser). Den puritanske "side af sagen" passer derfor ikke ind i kopierings sammenhængen, som foreslået af dig. Jeg synes min egen sammenligning er bedre: Begge fænomener er rettighedsspørgsmål - men tilhængerne af begge fænomener (rygeforbud / piratkopiering) giver sig ud for at handle om noget andet end rettigheder. De holder begge en maske op, sådan at de fremstår ædelt i omgivelsernes øjne. Rygeforbudets maske er liv & død (den farlige passiv rygning) - piratkopieringens maske er ny teknologi (som har gjort det for nemt at kopiere til at man kan lade være). Men begge dele er netop masker. Den egentlige strid i begge sager, handler om rettigheder. Rettighederne til musikken - og rettighederne til private rum med offentlig adgang - som fx. en cafe eller restaurant. Jeg mener, at en person / selskab, som investerer i indspilningerne af et stykke musik, ejer rettighederne til denne musik - og må som en konsekvens af dette også naturligt være den, der bestemmer pris og vilkår ved salg eller leje af musikken - ikke brugerne. På samme måde burde det være for den person / selskab, som investerer i en cafe, restaurant eller spillested - ejeren må være den, der bestemmer reglerne for, hvad der må foregå dér - ikke staten. Jeg har svært ved at se det anderledes. Klaus K. |