FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:11-10-2008 16:20:31
Afsender:Klaus K
Email:kk@dmd.dk
Emne:Udbuddet skåret ned ... det er perfekt
Tekst:
Lad os tage de store briller på og zoome helt ud: Det der er sket siden år 2000 er, at fastmedie-salget er faldet kraftigt, samtidig med at det ikke-fysiske salg ikke er steget så stærkt, at det har kunnet kompensere for faldet.

Med andre ord: Folk bruger idag færre penge på indspillet musik.

Dette har betydet, at antallet af kunstnere i DK, der kan leve af deres musik (uden supp. understøttelse) er indsnævret kraftigt. Der udkommer idag langt færre indspilninger med musik, som publikum vil købe - men der udkommer sjovt nok lige så mange indspilninger som tidligere.

Jeg vil antage at 99% af udgivelserne i gennemsnit højst købes (og høres) af 200 mennesker hver. De 99% af udgivelserne er udgivet af folk, der ikke skal leve af deres musik. Enten fordi staten har "overtaget" musikken via understøttelsen - eller fordi musikken udgives af folk uden forventninger om salg, nemlig såkaldte "amatører" (ikke nedladende ment ;-))

Tilbage står de kendte musiknavne, som udgiver musikken til publikum - deres udgivelser udgør nu kun 1% af den samlede mængde udgivelser - for 8 år siden udgjorde de måske 5-10%.

Udbuddet er med andre ord skåret kraftigt ned - og dette er et perfekt økonomisk miljø til en kraftig stigning i efterspørgslen efter nye navne. Dette skyldes menneskets tilpasningsevne: Alle har nu indstillet deres forventninger på situationen som den er nu - nemlig nede - og herefter kan det kun gå fremad.

Hvordan det rent teknisk skal foregå har jeg ingen ide om, men jeg har på fornemmelsen, at der må komme flere som iTunes: Hvor kunderne kan gå ind via computer eller mobil - klikke på en sang (lyt eller hent) - og automatisk få trukket prisen fra deres konto.

Dette vil blive "det almindelige salg" - der vil sikkert også blive en masse særtilbud med enkelte gratis tilbud rundt omkring på nettet. Hvorimod jeg ikke tror på (og aldrig har troet på) abonnements-ordninger. Musik er en mærkevare - ikke en massevare ... jeg ville aldrig selv være kunde i sådan en abonnements ordning.

Det er nu op til iTunes kommende konkurrenter at gå på banen. Musikerne og pladeselskaberne vil i mellemtiden gøre klar til det kommende boom.

Højt humør Klaus K.