|
Afsendt: | 11-03-2006 17:44:44 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Der er sgu da forskel ... |
Tekst: | "Jeg vil godt æde en hat på at du selv har ejet et eller flere kassettebånd i dine unge dage med en masse ulovlige kopi'er på, så er det ikke lidt dobbletmoralsk at pludselig ligge ovre i den anden lejr nu ?" "En masse" er så meget sagt. Men jo - jeg har haft enkelte kassetteindspilninger af LP'er, hjembragt af venner fra udlandet eller lånt på biblioteket, da jeg var helt ung (i 70-erne). Kasettekopiering er (og var) iøvrigt lovligt til privat brug. Men der er sgu da fanden til forskel på at have kassettebånd med musik på, og på at fildele musik via internettet. I gamle dage drejede det sig ikke om at nægte musikerne og pladebranchen penge, som det (med diverse syge undskyldninger) gør for mange folk nu. Så jeg kan ikke rigtig se dobbeltmoralen - kan du? Dengang ville man jo give sin højre arm (og alle sine penge) for at få noget godt musik, hvad enten det var på LP eller kassette. Men det lå helt klart, at det var LP-en man skulle have - kassetten var kun en reserve-ting, hvis det ikke kunne lade sig gøre at få fingre i LP'en. I mit slæng brugte man stort set *alle* sine penge på LP-er ... Men det er pudsigt, du bringer denne sammenligning frem, for jeg husker pludselig jeg engang kom ind i et fremmed hjem (lidt senere - måske i 80-erne), hvor der boede en fraskilt mor, der havde sådan en hel reol fyldt med kassettebånd, altsammen kopieret fra hvor hun nu kunne få fat i det. Da husker jeg, at jeg tænkte: Hun er fedtet - hun rager jo alt til sig gratis. Og jeg undlod at låne hende en LP, hun gerne ville kopiere ... Til PS-1: Herligt Til PS-2: Utrolig herligt :-) Til PS-3: I DmD tænker vi udelukkende på at give vores publikum alt hvad vi har - det bedste vi kan - i den bedst mulige kvalitet. Vi bruger hele vores liv på DmD - og vi vil gå utrolig langt for at gøre publikum glade, da det jo er på grund af publikum vi er her. Til gengæld forventer vi at vores trofaste publikum betaler for vores varer. Og ved du hvad? Det gør de også. Publikum & DmD er helt enige om dette giv-og-tag princip - og jeg ville ønske for alle mine kolleger, at de havde et ligeså trofast og dejligt publikum som DmD. Højt humør Klaus K |