| Afsendt: | 10-12-2006 19:02:36 | | Afsender: | A. Rasmussen | | Email: | misszofie90@hotmail.com | | Emne: | Min historie | | Tekst: | "Er der nogen i himlen?" - Det tror jeg bestemt, der er, ja: Sidste år var min oldemor meget tæt på at dø, hun lå på hospitalet, hele familien var 'indkaldt', og vi troede alle, at det var slutningen.. Hun gik fra at være soleklar i hovedet til ikke at ane, hvor hun var, og hvad hun lavede. Hun 'sov ind' et par gange, hvor vi alle troede, at NU måtte hun være væk, men hun vågnede op alle gangene..
- Jeg tror, de fleste af jer har hørt dét med, at man sidder i et venteværelse/hvidt rum, lige i sekunderne før man dør, og at når det er 'ens tur', ser man lyset..?
Min oldemor var jo, som sagt, væk et par gange, og hver gang hun vågnede, havde hun noget at fortælle om de 'steder', hun havde været, mens hun sov. Een af gangene vågnede hun og fortalte: "Jeg sad i et venteværelse. Der sad nogle andre.. De havde alle hvidt hår..", noget i dén dur. Gangen efter vågnede hun op og sagde, at hun havde set lyset og Gud, men at det ikke var hendes tur endnu, og hun havde, som altid, ret - hun overlevede (døde dog ca. 6 måneder efter).
Dét jeg virkelig har bidt mærke i ved jeres sang, Er der nogen i himlen, er når I synger: "Er der nogen i himlen, der kan elske dig ligeså meget, som jeg gjorde, nogen der får dig til at grine ligeså meget som jeg.." - Een af de gange min oldemor vågnede op, sagde hun, at hun havde siddet ved en søbred med sin afdøde mand (min oldefar), og at han ventede på hende, og at hun sådan glædede sig til at være sammen med ham igen, så ja, der ér helt klart nogen i himlen efter min mening! :-) |
|
