FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-10-2006 11:42:24
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Du skrev det igen ...
Tekst:
Peter - du brugte ikke ordene "Jamen, så kan vi ligeså godt lukke internettet" - men det var alligevel nogenlunde sådan indholdet var i dit indlæg.

Jeg søger ikke nogen teknisk løsning på problemet fildeling. Jeg mener politikerne i højere grad skal gøre isp-erne ansvarlige for, at der ikke sker piratkopiering via fildeling på det net, de stiller til rådighed for kunderne.

Hvordan det skal løses teknisk aner jeg intet om - og jeg er egentlig også ligeglad. Men jeg ved da, at isp-erne kan se hvor på deres net der foregår massiv fildeling - det kan ikke være nogen stor opgave at forhindre brugen af fildelings applikationer med den almindelige overvågning af nettet på isp niveau.

Opgaven til net-administratorerne er: Det skal være sværere for brugerne at sætte sig ved computeren og hente hvilken som helst film og hvilket som helst musikstykke ned til eget forbrug uden betaling til rettighedshaverne.

Den store mening med film- og musikdistribution er jo dobbeltsidet: 1. Det skal distribueres og forbruges (til glæde for brugerne) - og 2. Det skal betales (så producenter og kunstnere fortsat kan producere). Det er med andre ord i harmoni med den store naturlov om at give og at tage.

Politikerne bør have nosser til at kræve denne store naturlov implementeret på internettet - for den er lige nu sat ud af spillet med fil-"delingen". Og når isp-erne så fyrer den sædvanlige af: "Jamen, så kan vi ligeså godt lukke internettet" - så må politikerne sige: "Jamen, så gør du det" - og bede dem om at returnere deres isp-autorisation.

Alternativet er fildelingens fortsatte hærgen ned i de kreative branchers omsætning. Med det forudsigelige resultat på sigt: Intet interessant nyt kreativt materiale - heller ikke for fildelere ...

KK