|
Afsendt: | 09-07-2006 09:12:17 |
Afsender: | ebbe |
Email: | ebbe$amara.dk |
Emne: | i haven |
Tekst: | Men: Skal fødekæden genoprettes er det altså fildelingen, man skal til livs. Det er umuligt! Uanset om man vælger metode opdragelse, metode teknik eller metode tvang. Eller en kombination. Jeg ser ingen vej der, og de kræfter der bruges på at søge en sådan løsning kunne have været brugt bedre. Og selv hvis det kunne lade sig gøre, så ville det ikke afhjælpe problemet med illegal kopiering nævneværdigt. En dvd kan indeholde 150 albums i samme kvalitet som fildelingstjenesterne og kan kopieres på få minutter. Kopier vil altid finde vej. En måde at redde indtægterne kunne være at oprette en legal betalings-fildelingstjeneste, afregnet flatrate eller efter forbrug/kvalitet og med fordeling af indtægterne efter mængden af unikke downloads. Det ville som minimum kunne give samme mængde indtægter som musiksalget sidst i 90erne. (mit bud på fødekædens genoprettelse: musik ---> publikum ---> penge ---> musik) Det er ikke (som du måske forestiller dig) et problem som de kreative brancher kan ordne på egen hånd. Det er meget større end at vi selv kan håndtere det ... Jeg har ikke set og kan ikke se mulige løsninger, som ikke indeholder en voldsom reform af den måde man handler musik på. For dig at se er fildeling skurken. Herfra ligner det der sker på fildelingstjenesterne blot et symptom, det reelle problem er at den måde musik handles på er inkompatibel med digitalisering. Uanset hvad I gør vil musik kunne kopieres. Og mennesket er kendt for at alt hvad det kan gøre, bliver gjort. Så en løsning må indebære at denne kopiering bliver enten legal eller uinteressant. Førend man kan afgøre hvad der er ukrudt skal man vide hvad for en have det kan blive. nb omkring dit forslag med en betingelse for internetabonnement, så anvendes p2p teknologi til så meget og på så mange måder, og det vil være umuligt at gennemføre en skelnen mellem lovlige og ulovlige aktiviteter endsige at spore om internetbrugere overholder spillereglerne. Og det vil altsammen være lappeløsninger med det ene formål at gøre en inkompatibel forretningslogik kompatibel med digitaliseringen. |