 |
 |
|
| Afsendt: | 27-03-2006 01:05:39 |
| Afsender: | Ole Husgaard |
| Email: | osh@sparre.dk |
| Emne: | Musikbranchen har været for passive. |
| Tekst: | [Jeg "glemmer" lige min holdning til DRM generelt, og nøjes med at kommentere baggrunden for denne artikel - og komme med et par råd til musikbranchen.] Det er positivt at Kulturministeren nu følger Frankrig og sætter spot på problemet med DRM-systemer kontrolleret af enkelte IT leverandører som ønsker at opnå markedsdominans ved at udnytte den netværkseffekt, som medieformater har. Jeg er meget nervøs for at musikbranchen bare siger "det kan vi ikke gøre noget ved", når IT-virksomheder som Apple og Microsoft med fuldt overlæg udvikler DRM systemer der ikke kan tale sammen med andre DRM systemer fordi de forsøger at opnå monopoler på deres formater. Hvis Apple eller Microsoft opnår at deres DRM-format bliver en de facto standard for distribution af musik, kan virksomheden selv bestemme hvor stor en del af de penge der kommer ind på musik den vil have. Årsagen er at virksomheden ejer formatet da det er beskyttet af ophavsret og patenter, og at ingen andre derfor må bruge formatet uden at betale hvad virksomheden ønsker. Jeg tror ikke musikbranchen ønsker at komme ud i en situation, hvor en enkelt virksomhed kan forlange lige så meget de har lyst til for at man kan få lov til at publicere musik i det format der er "det almindelige", og som alle forventer at musikken leveres i. Nogle virksomheder i IT branchen er ude i en krig på DRM systemer, da de ved at indtægterne vil være utroligt store hvis de vinder en sådan krig. Men pengene kommer et sted fra. Man kan diskutere om det bliver musikbranchen eller musikkunderne der betaler, men slutresultatet bliver at musikbranchen får en mindre del af kagen. Sålænge der er konkurrence mellem flere leverandører, vil konkurrencen holde priserne nede. Men hvis der kun er een leverandør (den der har fået monopol på DRM formatet for musik), bliver det frie marked sat ud af kraft, og det tror jeg ikke musikbranchen er interesseret i - specielt ikke når det går ud over musikbranchen. Hvad vi ser nu er lovgivning fordi musikbranchen ikke ser dette problem, og ikke har gjort noget for at beskytte deres interesser mod dem i IT branchen der vil have monopol på DRM systemer. Og det er jo ikke så svært. I filmbranchen er den DRM der findes i DVD formatet blevet en de fakto standard, og det er der jo ikke disse problemer med. Det er fordi filmbranchen tidligt så disse problemer og brugte deres magt til at sige "vi bestemmer selv hvilke formater vi distribuerer film i" til at presse en anden model igennem. Filmbranchen valgte DVD formatet fordi det ikke var ejet af enkelte leverandører, men i stedet af et konsortie der har bred opbakning i industrien (både filmbranchen, og dem der laver afspillere). Konsortiet er en non-profit virksomhed, der har kontrakter med dem der har udviklet DVD standarden, så de kan - og skal - give alle licens til at lave udstyr under betingelser der ofte betegnes som RAND. RAND er en række betingelser der på den ene side sikrer at enhver kan bruge formatet, men på den anden side sikrer en rimelig (men ikke mere!) betaling til dem der har udviklet formatet. Det er efter min mening utroligt vigtigt at musikbranchen ikke i fremtiden kommer "i lommen" på en enkelt IT leverandør, som ejer det format musik normalt leveres i. |