|
Afsendt: | 28-02-2006 11:37:48 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Elementært ... |
Tekst: | Jeg kan ikke forstå dette tanke-sæt: "Vi kan alle teoretisk set prioritere således at vil bare bukker og takker og render ud og bruger vores penge, hver gang der bliver dikteret nye formater og nye afspillere. Helt konkret, så ville det du øjensynligt opfordrer min kæreste til efterhånden løbe op i 3-4000 kr. En udgift, der KUN skyldes DRM." Nej, Peter. Din kærestes eller dine beslutninger er kun Jeres. Ikke nogen andres. Hold nu op med at lægge ansvaret fra dig. Vi tale om de 100% fundamentale grundregler for forbrugerkøb i samfundet. Dem kender du jo udmærket ... Som du ved: Du kan til nød smide ansvaret for mislykkede køb tilbage i hovedet på butikken - efter regler vi begge kender (går jeg da ud fra) - og i sidste ende måske endda (via butikken) smide ansvaret tilbage i hovedet på producenten af apparatet - hvis det er fejlbehæftet eller iøvrigt ikke lever op til de krav, der er angivet, at det kan. Jeg synes det ville være superfedt, hvis I ville gå tilbage til butikken med Jeres iRiver og sige: I har solgt os noget lort, tag den tilbage & giv os en der virker. Butikken ville formentlig ikke sige, du bare kan hente musikken via fildeling, vel? Men det er det valg du har som forbruger, når du har truffet valget om at købe. Livet består af en lang række af valg, og hver gang du har valgt har du ansvaret for valget. Du kan ikke bare sætte dig over i et hjørne og være sur ... jo, det kan du godt - men så kommer du aldrig videre. Og du kan under ingen omstændigheder give dem, der skal levere indholdet til det mislykkede apparat-køb skylden. No way, Peter. Det er elementært ... Det svarer til at gå tilbage til El-Giganten efter køb at TV-apparat og brokke sig over Danmarks Radios programmer. Det er på samme niveau. Klaus K. |