FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:02-02-2006 19:00:35
Afsender:Ole
Email:..
Emne:Jukebox interoperabilitet og kvalitet
Tekst:"det største problem er nu stadigvæk branchens modvilje mod at lade den type tjenester levere "varen" i en ordentlig kvalitet."

Microsofts jukebox leverer musikken i 128 kbps som streaming for 2 kr pr album-afspilning. Hvis man vil have bedre kvalitet (192 kbps) + fri aflytning + mulighed for overførsel til mp3 stick - må man betale 80 kr.

Jeg tror ikke, du kan sætte stream-kvaliteten til højere end 128 kbps, da folk jo ellers bare vil købe en måneds abonnement og optage musik til et helt års forbrug! Men 192 kbps kvalitet ved 'køb' er for ringe til, at det bliver interessant.

Jo, kvaliteten er et problem og så også, at man ikke kan tage sin musik med sig, hvis man flytter fra den ene jukebox til den anden (fx kan man ikke flytte sin musik fra Mediaplayer og over på iTunes).

Det må da kunne lade sig gøre. Når jeg kan flytte mine penge fra Danske Bank og over til Nordea, må man også kunne gøre det med sin indkøbte musik!

Der er en sammenslutning af pladeselskaber og teknologi-producenter, som forsøger at opstille retningslinier for, hvordan overførsel af musik mellem låste devices som jukeboxe skal kunne lade sig gøre:

http://www.coral-interop.org/main/news/pr20050222.html

Som det fremgår deltager de to eneste jukebox-producenter - Microsoft med Mediaplayer og Apple med iTunes - desværre ikke i standardiseringsarbejdet ??

Jeg synes, det er meget dumt af Ms og Apple ikke at deltage, fordi sikkerhed for at man kan beholde sin musik ved skift fra en jukebox til en anden, er nødvendig for at salget af online-musik for alvor kan lette.

"Internettet er stadigvæk en blindtarm i branchens produktudvikling."

Ja, det har du ret i :-)

Mvh Ole