|
Afsendt: | 17-01-2006 23:12:19 |
Afsender: | ebbe bebbe bum |
Email: | 3bb3@amara.dk |
Emne: | brugervenlighed og frisk ungdom |
Tekst: | Jamen jeg ved da godt hvordan du ser på det. Men i virkeligheden udgør "de friske unge mennesker" jo jeres kernekunder. Og der er millioner af dem derude. Folk der ikke gider ringes op midt om natten "Nu har jeg købt DmD's samlede værker hos TDBilka æblet og det virker ikke en skid". Så står det friske unge menneske med valget mellem at bruge 1½ time på at guide farmor - eller fortælle hende hvor hun kan finde musikken (om det så er på en hjemmebrændt) i et format hun kan få til at virke. Og når så samtidig at musikbranchen ikke kan holde pølsefingrene hos sig selv, men absolut lige skal stikke snotten i farmors indkøb for at se hvad de skal annoncere i biklavisen i næste uge. Og så videre og så videre...... Det jeg angriber branchen for er ikke at have for meget, og da slet ikke efter de seneste 5 år. Det er heller ikke at forsøge at passe på sine rettigheder, det er både deres og skal forsvares. Det eneste jeg siger til jer er at den måde i handler musik på ikke blot er uegnet til digitaliserede værker. Den er direkte ubrugelig. Og problemerne med illegal kopiering stammer udelukkende fra at branchen aldrig har overvejet hvad der skal til for at skaffe fornuftige indtægter fra handel med musik i et fuldt digitaliseret miljø. Ikke at vi er der endnu (det fuldt digitaliserede miljø), I har stadigvæk de fleste udfordringer forude. Havde Janus og venner ikke fundet på fildeling, så havde jeres tårer nok handlet om dvd'er med 150 albums på hver. Eller en helt 3. model, lad os alle græde. Det ønske eksemplarkontrol der er grundlaget for jeres indsats, kan ikke kombineres med nogen form for ejerskab. Hvis noget er digitaliseret, kan det manipuleres, kopieres og konverteres. Og som Murphy siger 'alt hvad der kan ske vil ske'. Ikke mindst fordi der er millioner af unge mennesker med nysgerrigheden i behold, sans for det praktiske og behov for nattesøvn derude. Min opfattelse af brugervenlighed er at når jeg har betalt, så bestemmer jeg hvad jeg vil afspille på og hvor jeg vil gøre det. Uden at medbringe egen spilledåse eller lagringsmedie. Mine forpligtelser overfor rettighedsindehaverne vil så være et sted i nærheden af at jeg underskriver et sæt regler om ikke at videregive materialet til andre, om maksimalt at have en bestemt mængde liggende lokalt (til gåtingbrug) og om begrænsninger i brug af musikken i offentlige sammenhænge. Min sjæls skib har det udemærket - selv uden at handle hos jer. Jeg ryster bare på hovedet af en branche der har prøvet med de samme metoder gennem 6 år. Og stadigvæk forventer at lidt mere af samme skuffe, så går det over. Og jeg ser ingen grund til at købe musik. Det ville blot animere (bare en lillebitte smule) branchen til at fortsætte ned ad den vej der ikke findes. |