|
Afsendt: | 01-07-2006 23:19:53 |
Afsender: | Peter Mogensen |
Email: | ... |
Emne: | Nu vi snakker om holdningsændringer. |
Tekst: | Klaus, Jeg kan godt forstå at du bliver forarget over Ebbes indlæg. Det er ikke dem alle, der er lige konstruktive (beklager Ebbe), ... men jeg må sige at det samme kan siges om nogle af dine: F.eks: "Det er ikke pladebranchen, der skal bygge systemer op til afspilning og salg af musik. Det er IT-branchen." Var det så ikke på tide at pladebranchen holdt op med at blande sig? Var det så ikke på tide at pladebranchen holdt op med at stille tåbelige krav til at IT-branchen skal levere urealistisk tekniske løsninger? Du vil jo sikkert hævde at det har pladebranchen/medie-industrien ingen indflydelse på og at jeg er naiv (eller religiøs?), hvis jeg tror at de har noget med udviklingen i IT-branchen at gøre. Men hvis du f.eks. fulgte lidt med i de byger af lovforslag, der bliver fremlagt i den amerikanske kongres og i EU og hvem, der driver lobby-kræfterne, så vil du opdage at du tager fejl. Det er en absurd deadlock det her. Der er mange, der ønsker et fungerende bæredygtigt marked for musik og gerne vil hjælpe - også med den tekniske del af sagen. Men medie-industrien (inkl. dig Klaus) vil åbenbart meget hellere stikke fingrene i ørene og skrige som et lille barn, så de ikke hører de tekniske realiteter og istedet render de hen til den del af IT-branchen, der har fundet ud af at der er penge at tjene på at sælge "DRM" - uanset at det aldrig kan løse problemet. (Skidt med om man kan kurrere sygdommen. Bare der er efterspørgsel på en kur, så kan man sælge slangeolie i spandevis). Beklager Klaus, men det kan ikke lade være med at forarge mig. Det er altså ikke særlig konstruktivt at vi stadig efter så lang tids diskussion om emnet, skal høre på udsagn som det du lige kom med. Den eneste måde du kan få en teknisk "løsning" på at hindre pirat-kopiering er ved at indføre et absurd ophavsretsligt kontrol-samfund, hvor man totalt har smadret konkurrencen på IT-markedet og ødelagt hele fundamentet for den digitale udvikling. Med dine tidligere udtalelser kan man jo blive helt i tvivl om det ikke i virkeligheden er det du ønsker. |