FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:17-12-2005 18:31:39
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Ked af at du ikke forstår ...
Tekst:
Ebbe - det er lidt trist for mig, at du ikke synes at forstå, hvad jeg skriver - jeg synes dog ellers, at jeg formulerer mig ganske klart, men OK ... jeg tager måske for meget for givet, når jeg skriver.

Du skriver: "Ked af det Klaus, men der er ingenting, der ændrer sig.... idm ikke førend branchen erkender at homo ludens ikke finder sig i at udfoldelsesmulighederne begrænses"

Alting ændrer sig hele tiden. Intet er givet, intet ligger fast. Det er simpelthen ikke rigtigt, hvad du skriver. Menneskets udfoldelsesmuligheder vil bestandigt blive udforsket og udfordret, men vi er faktisk inde i en periode, hvor mennesker helt frivilligt afstår fra at udfolde deres muligheder på en lang række områder pga. moralske forhold. Det kan ikke være gået hen over hovedet på dig.

"Og jo længere i venter på det moralske omsving, jo sværere vil det blive at lave de uundgåelige reformer af jeres forretningslogik."

Der er ingen, der venter på noget. Alle arbejder hårdt på at få piratkopieringen begrænset. Jeg gør mit lille bidrag her, og du bør gøre ligesådan, synes jeg.

"Forretningslogik" ... ? Ja, undskyld - men der hvor jeg kommer fra skal man betale for de varer man tilegner sig. Det er overhovedet ikke et spørgsmål om forretningslogik - det er et spørgsmål om moral. En stor flok hykleriske gratisbrugere skal holde op med at tilegne sig ulovligt digitalt indhold gratis ... det bliver sikkert svært for nogen. Som at skulle tage en kold tyrker - men jeg er parat til at hjælpe med gode råd, i det omfang, jeg kan ...

Der er ingen som helst "tekniske" eller "forretningsmæssige" undskyldninger for at have en dårlig moral. Der er faktisk slet ingen undskyldninger for det. Især ikke denne: Alle andre gør det også.

"Det er stadigvæk langt flere fællesnævnere med spritforbuddet i USA end med holdningen til spritkørsel."

Jeg kan overhovedet ikke forstå sammenligningen med spritforbuddet. Hvad er det idag, der før var tilladt, som nu er blevet forbudt?

"Du håber på mirakler. Og jeg argumenterer ikke for døde kaniner."

Til din orientering: Jeg håber ikke på andre mirakler end dem, der kan opnås ved at knokle røven ud af bukserne.

Klaus K.