FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:12-10-2005 13:41:07
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Take a stand
Tekst:
Jeg skrev: "Indholdsbrancherne kan intet gøre alene, uden samfundets hjælp."

Du svarer: "Hvad er det for en gang piberi. Det branchen vil have samfundet, det offentlige og alle mulige andre til at gøre er lige så umuligt for os som for jer, så længe I ikke vil røre de hellige køre der er årsagen."

Øhh Ebbe - kunne du ikke ophøre med hele tiden at gøre det til et problem for vores branche alene? "Branchen gør, "branchen gør ikke", "branchens hellige køer" - osv. Det er for det første forkert - og for det andet underminerer det specifikt vores muligheder for at få publikum til at købe vores musik.

Der er jo åbenbart andre brancher, der ifølge din teori gør nøjagtig de samme fejl som vores:

http://news.com.com/Pirates+stunting+software+growth/2100-1014_3-5987127.html

De har jo som du ved nøjagtig de samme problemer med piratkopiering. Når du konstant fokuserer på pladebranchens problemer - og ikke samtidig på filmbranchens og softwarebranchens, så forholder du dig ikke til virkeligheden.

Virkeligheden er, at piratkopiering er det morderne samfunds pest. Piratkopiering rammer ALLE indholdsbrancher. Den ene ikke mere end den anden. Det er jo klart, at hvis den ene branche fandt en genial metode til at undgå piratkopiering - så ville de andre kopiere ;-) den ide lige med det samme.

Det duer derfor ikke, når du skriver: "JEG vil ikke bruge kræfter på at bekæmpe illegal kopiering så længe branchen ikke selv ændrer på de forhold der forårsager misæren."

Nej - Ebbe. Det er de folk der benytter piratkopiering, der ER misæren. De kan simpelthen ikke betale for noget, hvis de ved de kan undgå det. De skal hjælpes - og samfundet bliver dermed "hjulpet". Det kan indholdsbrancherne ikke gøre alene. Alle instanser i samfundet, der har med digitalt indhold at gøre må hjælpe med.

Vi må simpelthen allesammen "take a stand" imod piratkopiering på en langt stærkere måde end hidtil. Det gælder også dig, som jo har indsigt i tingene. Derfor: Sig nej til piratkopiering - tal imod det, og lad først og fremmest være med at deltage i det.

Og i den forbindelse er det komplet ligegyldigt, hvilke forretningsmetoder de piratkopierede virksomheder benytter sig af - det er ikke nogen undskyldning - og det er ikke det der er sagen.

Klaus K.