|
Afsendt: | 12-01-2005 02:51:33 |
Afsender: | Webmaster |
Email: | mail@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Pensionist-band i kamp med fans |
Tekst: | Det gode gamle amerikanske 60-er band, Grateful Dead, er kommet ud i en strid med deres hardcore fans - kaldet Deadheads - fordi bandet har fjernet 1200 live-optagelser med bandet, som var tilgængeligt for fri download på websiten http://www.archive.org/ Optagelserne har været tilgængelige siden 2003, og er et udtryk for Grateful Dead's live-koncert strategi gennem årene, hvor bandet altid har givet fans'ene lov til at optage dele af deres koncerter på bånd. De har i visse tilfælde også tilladt recording fans at plugge stikkene ind i bandets egen mixer, sådan at lyden har været af god kvalitet. Siden 22. november 2005 har de resterende medlemmer efter Jerry Garcia's død i 1995 imidlertid taget de bedste optagelser ned - og dette har ført til et vildt fan-oprør imod bandet, hvor det fyger med beskyldninger om grådighed og svigt af Jerry Garcia's ideer (fra før internettes tid) om at "lade fans'ene beholde musikken, når bandet var færdige med den" ... Fans'ene truer nu med at boykotte Grateful Dead's merchandise- og CD-salg (bandet sælger selv koncert-CD'er over nettet til en pris på mellem 55 og 110 kr) - og det ser ud til, at de resterende medlemmer er ved at blive lidt bløde i knæene ... det er jo fans'ene de skal leve af. Man kan forestille sig, at bandets medlemmer i deres stærkt fremskredne alder - hastigt på vej imod de 70 år - ikke længere har lyst til den ihærdige turne-virksomhed, som de har levet af de sidste mange år. Og måske gerne så salget af koncerterne på CD'er som et kærkomment tilskud til opretholdelsen af en rimelig pensionist-tilværelse ... men det har fans'ene altså en anden mening om. Og måske får de deres vilje ... Læs - i rækkefølge: http://news.com.com/Deadheads+rebel+against+Web+crackdown/2100-1027_3-5976586.html http://www.petitiononline.com/gdm/petition.html http://www.relix.com/cgi-bin/content_list.cgi?type=news Webmaster |