FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:28-11-2005 00:16:48
Afsender:ebbe bebbe bum
Email:ebbe@amara.dk
Emne:los problemos
Tekst:Bare for at samle lidt op fra den spændende tråd i har lavet helt uden mig.

DRM-inficerede onlinebutikker har en stribe problemer - hvoraf det væsentligste er at DRM er en illusion, der ikke har andre virkninger end at genere kunderne og blande sig i deres privatliv. Så længe branchen (eller enkelte brådne kar i branchen) vælger at anvende denne type teknologi, så længe gider jeg ikke tale imod illegal kopiering/distribuering.

Branchen behandler os respektløst, som ser de kunderne som kvæg der bare har at yde deres, om det så skal være med tvang.

Når så branchen samtidig har så lidt indsigt i den teknologi, der sagtens kunne være til gavn for alle, at de køber teknologimonstre som Microsofts og Apples, så svarer det ganske til at pladeselskaberne i forbindelse med digitaliseringen (dengang vi fik CDen) havde valgt at satse på et helt lukket format, så vi alle idag skulle køre med afspillere fra 'FirmaET' eller på hvert sit format, således at vi i dag skulle have en 4-7 forskellige afspillere tilsluttet vore anlæg for at kunne håndtere værker fra sony, universal, bmi og hvad de nu hedder, alle dødskramperne.

'effektive kopispærringer' som sonys er blot med til at sætte i relief at det der er det egentlige problem er at branchen selv bruger digitale kopier som distribution. Og at det ikke kan lade sig gøre at hindre at disse digitale kopier bliver kopieret (sonys komplicerede stads kan sættes ud af kraft med en strimmel tape), til gengæld er det uhyggeligt nemt at genere de tilbageværende kunder men computerproblemer, uønsket eller skadelig software og monopolisering af afspillere og operativsystemer.

Det er op til branchen at behandle kunderne anstændigt og at udbyde produkter de kan tjene penge på. Desværre er det emner, branchen ikke har været i nærheden af i dette årtusinde. Og det ser ikke ud til at det bliver i dette årti, de 'kommer til fornuft'.

DRM bør - fra kundeside - bekæmpes med samme iver som branchen kæmper for at begrænse illegal kopiering. Desværre er vi kunder endnu dårligere organiseret end branchen:-(