FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:27-11-2005 13:40:49
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Vilkårene her på jorden ...
Tekst:
For mig - og omkring 99% af alle andre pc-brugere i dette land - er Windows Media Player gratis. Fordi vi har windows på pc'en.

Du har truffet et valg om ikke at have windows. Det er dit valg. Du har dine grunde til at have truffet det valg. Du mener, at du opnår noget bedre ved ikke at følge flokken - og tro mig, jeg forstår faktisk.

Men Peter - man opnår ikke noget i verden uden at betale en pris for det. Alt positivt har en negativ side, og omvendt. Du kan ikke både blæse og have mel i munden - det er en naturlov. Jeg beklager - det er ikke noget, jeg finder på. Det er simpelthen vilkårene her på jord. Hvis du ikke vil følge flokken, må du være parat til at betale prisen for at blive fri.

Andre mennesker har truffet andre valg. De ønsker ikke at have en computer - nogen ønsker stadig ikke at have adgang til internettet. De føler sig måske i virkeligheden mere frie end os to - men de ved, at kan heller ikke købe online-musik i Bilka. Det er deres valg. Og det er ikke noget de kan klandre hverken Bilka, it-branchen eller musikbranchen.

Når alt dette er sagt, vil jeg sige: Prøv at downloade RealPlayer Basic. Den er gratis - og den kan spille både wma-tracks og mac's aac-filer. Jeg vil så gerne have du glæder din kæreste med at kunne høre den sang, hun har købt ... :-)

Klaus K.