|
Afsendt: | 25-11-2005 18:20:36 |
Afsender: | Ole Husgaard |
Email: | osh@sparre.dk |
Emne: | Hvad mener DmD om Sonys kopibeskyttelser? |
Tekst: | Såvidt jeg ved, er det Sony der udgiver alle DmDs gamle albums. Da mange forbrugere blevet nervøse over at købe CDer fra Sony efter denne sag, kunne det være interessant at høre hvad DmD mener, og hvad de kan oplyse om kopibeskyttelser på deres CDer. Er nogle af de CDer, som Sony udgiver med DmD, kopibeskyttede? Hvis ja, hvilken kopibeskyttelse bliver der brugt? I de følgende tilfælde har DmD - uanset deres kontrakt med Sony - sandsynligvis mulighed for efter ophavsretslovens §3 at blokere for at Sony udgiver en kopibeskyttet CD med DmD: 1) Hvis kopibeskyttelsen overtager kontrollen med forbrugerens PC, som det er tilfældet med XCP kopibeskyttelsen. 2) Hvis kopibeskyttelsen sender information til Sony hver gang forbrugeren lytter til CDen på sin PC uden at forbrugeren er blevet informeret om det, som det er tilfældet med XCP kopibeskyttelsen. 3) Hvis kopibeskyttelsen installerer sig selv på brugerens PC selvom forbrugeren siger siger nej til at kopibeskyttelsen skal installeres. Jeg vil gerne vide om DmD vil protestere overfor Sony i disse tre tilfælde eller i lignende tilfælde, hvis det drejer sig om et af DmDs albums. |