|
Afsendt: | 25-11-2005 16:16:01 |
Afsender: | Ole |
Email: | R.. |
Emne: | En kold gråvejrs dag som idag.. |
Tekst: | ... sidder man og tænker på, hvor kunne det være rart med lidt ny musik til at hjælpe lidt på humøret! Hmm, jeg sidder med denne her melodi på hjernen og ville gerne downloade pladen. Men den koster 80 kr i en download shop i 192 kbps kvalitet (jeg ønsker 320) og der er DRM på den (dvs. jeg er tvunget til at benytte Windows mediaplayer, og jeg er usikker på problemer når jeg engang skal skifte computer). Hmm, og så er der jo prisen. 80 kr. Ikke fordi jeg er nærig, men jeg har set det samme album som rigtig cd i en internetbutik til samme pris(!), det tager dog 3-5 arbejdsdage at få den hjem. Men det er nu jeg har lyst til at høre musikken. Nej, jeg tror helt jeg undlader og nøjes med at lytte til noget af min gamle musik i stedet L Jeg kan jo godt forstå Klaus: 1) ”Vi kan ikke konkurrere med gratis (AllOfMp3.com, fildelingstjenester osv.)” Min kommentar: Ja, vi skal ikke konkurrere med gratis. Når folk ikke vil betale 80 kr for et album, så er det fordi de vil have det gratis. 2) ”Musikerne skal tjene det samme på et downloadet album som et fysisk”. Min kommentar: Og vi skal heller ikke konkurrere med os selv. Downloadshops må ikke af forbrugerne ses som et gyldigt (tillokkende, interessant) alternativ til rigtige cd’er. Verden af idag må ikke kunne konkurrere med verden af igår. 3) ”Hvis man nedsætter prisen på downloads vil det med det samme skære antallet af danske udgivelser ned til det halve”. Ja, hvis forbrugsmønstret for downloads er det samme som for fysiske pladebutikker. Men er det det? Vil en digital forbruger ikke besøge en downloadshop flere gange per år end en alm. Forbruger en fysisk pladebutik. Vil der ikke ske flere impulskøb i en downloadshop? 4) ”Man skal huske på at det maksimale marked for en dansk cd er på ca. 100.000 eksemplarer”. Min kommentar: Jamen i betragtning af hvor sjældent det antal nås idag, var det en måske en idé at ændre på forretningsstrategien. Er priserne på et download rigtigte? Er prisen på en cd rigtig? Ville det ikke være sjovere at have nogle lavere priser, hvor man så til gengæld oftere nåede de 100.000 solgte eksemplarer? Hvem siger i øvrigt, at det maksimale marked kun er på 100.000 eksemplarer? Kan godt være der maksimalt er 100.000 som vil stå som fysisk ejer af en cd, men måske er der yderligere 100.000 som vil købe til en nedsat pris som download (folk som før i tiden fik plader kopieret på kasettebånd)? 5) ”Det er i den første udsalgstid, ½ til et helt år efter udgivelsen, at break-even skal nås. Derfor er det fint at musik-cderne bliver nedsat så kraftigt i løbet af det første år, da det handler om at opnå volumen-salget her. Resten er et meget mindre eftersalg.” Måske er salgsmønstret for downloads helt anderledes. Måske har en udgivelse en meget længere salgs-levetid som download end som fysisk cd. Et stabilt lavere(?) salg over en længere periode. Måske vil downloads primært blive brugt til at købe cd’er som man ikke fik fat i, da de udkom første gang (og som man ikke er så interesseret i, at man bare MÅ have dem som fysisk eksemplar). Og så kommer vi vist ikke videre.. Det er til at blive i dårligt humør af det her. Ole |