|
Afsendt: | 20-11-2005 01:22:54 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Brat opvågen |
Tekst: | "Det er ikke et spørgsmål om, hvornår tingene blev erkendt, og jeg erindrer heller ikke at have påstået at I sov i timen indtil napster kom på banen. Men siden ... og det tyder mere og mere på at den bratte opvågnen, vi venter på, ikke sådan lige kommer." Den bratte opvågen skete for vores vedkommende september 2000, da Napster & adsl fik sit første boom. Herefter besluttede vi at spille koncerter, og skære album-udgivelserne ned til absolut minimum. Jeg ved du tænker på en anden "brat opvågen", men jeg søger med vores eksempel at vise dig, at for musikernes vedkommende er den bratte opvågen sket forlængst. Resultatet af musikernes opvågen har været: 1: En stopfodring af koncert-markedet, 2: Nye albums ned på et absolut minimum. "Du kan hævde så meget om dem der kopierer illegalt, men at få dem til at stoppe uden at have et kommercielt produkt der "kan det samme", det svarer lidt til at forsøge at standse et lokomotiv - ved at råbe til det udefra." Sjov måde du ser dine medmennesker på - et lokomotiv. Jeg mener da at have observeret at mange fildelere både kan skrive, høre, tale & forstå ;-) Piratkopiering kan efter min opfattelse reduceres betydeligt (ikke nødvendigvis udryddes) med de samme midler, som man har nedbragt rygning & spritkørsel med: Ved at gøre det socialt uacceptabelt. "Problemet med illegale kopier stammer - og stammer udelukkende - fra at branchen selv distribuerer sine værker som digitale kopier. I får ikke styr på en skid førend i moderniserer CD-formatet derhen at hvert enkelt nummer indeholder information om, hvilket eksemplar (dit eller mit!) det stammer fra." Det er da mere rigtigt at sige at "problemet med illegale kopier" stammer fra, at det er blevet muligt for en stor del af befolkningen at foretage illegal kopiering. Pladebranchen distribuerede jo digitalt på den måde du nævner i 16 år, før der overhovedet dukkede ét eneste "problem" op. Men iøvrigt findes "den unikke kopi" jo i form af legale downloads. "Så længe branchen ikke indretter forretningen så den respekterer den "nye" virkelighed, internettet har medført og udnytter de nye måder (stiller et kasseapparat op der hvor kunderne kommer forbi! ;-) )" Det er vel det vi gør, når vi laver koncerter. Men jeg er bange for, at det ikke vil gøre det alene. Der er desværre mange mennesker, der skal "opdrages" først. Én af de ting fildelerne skal forstå er, at det du kalder den "nye" virkelighed - internettet - ikke ændrer på verdens (og naturens) universelle principper. Èt af disse principper er, at hvergang du kopierer noget af værdi, så nedsætter du værdien af det, du kopierer fra. Fildelerne har jo hidtil hævdet, at vi ikke lider noget tab, når de kopierer vores værker - vi har jo stadig vores original. Ja - værdien af at kunne lytte til den har vi stadig i samme omfang - men ikke værdien af at kunne sælge den. Dette er en universel lov - naturens giv-og-tag princip, som er hævet over menneskers gøres og laden - inkl. internetbrug og fildeling. Men der vil jo nok gå en rum tid, før dette bliver gængs viden blandt flertallet. Det er jo rimelig nemt for et menneske at spille dum, hvis man har økonomisk fordel af det. (Økonomisk fordel forstået som et stort gratis, men ulovligt musikforbrug) KK |