FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:18-11-2005 01:13:04
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Ja - mange tak
Tekst:
Først CD-priserne: Generelle prisnedsættelser på musikalbums giver desværre ikke øget omsætning. Det har været forsøgt i USA af Universal Music. De ekstra antal eksemplarer, man skal sælge for at opnå samme omsætning ved en lavere pris bliver ikke nået.

Årsag: Vi står i en unik situation, hvor ca. halvdelen af publikum gerne vil betale 150 for et nyt album - og en anden halvdel af publikum, som vil betale nul (0) kroner. I det miljø er det naturligvis dumt rent forretningsmæssigt at sætte prisen ned generelt. Det er det samme som at bede om at få endnu lavere omsætning.

Bemærk - jeg taler om generelle prisnedsættelser på nye albums. Ikke om de nedsættelser, der rammer alle albums efter et stykke tid på markedet, når deres start-salg fader ud (efter 4 - 6 måneder). De findes jo.

Generelt medfører faldende efterspørgsel faldende pris. Det er ikke sket her. Der er i stedet sket en reducering i udbuddet (færre nye albums)- det eksperimenterende musik er sløjfet - kun de sikre kort udgives. Og en masse Greatest Hits-albums. Det er den naturlige overlevelses-mekanisme fra en branche, der er under hårdt angreb af folk, der snyder sig til at få varen gratis.

Download-priser: Branchen forholder sig prismæssigt til downloads på samme måde som til CD'er. Det er måske ikke rimeligt - men det er heller ikke rimeligt at gøre som fildelerne: At sammenligne med ulovlig gratis musik via p2p. Der er en masse folk, der skal fordeles penge til, hvergang der sker et salg (en kopiering) - musikere, komponister og de pladeselskaber, der har betalt indspilningerne.

Det er fx. ikke rimeligt at sammenligne priser på legale downloads med priser hos et mafia-foretagende som Allofmp3 - som ikke betaler hverken musikere, komponister eller de finansierende selskaber.

Det er muligt, at prisen på downloads vil falde - den faldt jo fra 10 til 7,75 kr. dengang iTunes kom ind på det danske marked.

"Jamen, I har mistet halvdelen af indtægterne allerede, var det ikke en idé at få de ikke-betalende (potentielle) kunder tilbage i folden igen – i stedet for at brandbeskatte jeres resterende kunder?"

Brandbeskatte? Jeg er ikke helt med. Beskatning hører under skattevæsenet. Vi er musikere - vi kan ikke tvinge nogen til noget. Det er en 100% frivillig sag at undlade musikkøb - men det er til gengæld forbudt at fildele.

Klaus K.