FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:15-11-2005 01:26:32
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Lommeregneren skal osse være glad ...
Tekst:
Det er sundt at lave den slags regnestykker - men der er to små forhold, du er nødt til at tage højde for, når du udregner break-even til en lavere pris - og det er, at presning af CD'er & cover plus distribution og lager - de falder ikke i pris samtidig. De en konstante - uanset hvilken pris du vælger.

Derfor bliver indkomment dækningsbidrag (overskud pr. solgt ex.) lavere - og break-even dermed højere. Jeg vil antage, at break-even kommer til at ligge på ca. 17.000 solgte eks. i dit øverste eksempel uden downloads.

Lad os nu antage, at dit prisforslag blev gennemført. Det ville akut føre til en halvering af udkomne udgivelser i DK - herunder alle de mere eksperimenterende / spændende - og hele mellemklasse-segmentet - fx. DmD. Og det bliver endnu værre, hvis du sætter breakeven op til 22.000. Med sådanne tal vil vi fluks komme tilbage til start-firserne, hvor der udkom 1-2 danske album - om måneden. Resten måtte skrottes.

Det ville give ganske god plads i medierne til de tiloversblevne ... ingen dansker ville mere være i tvivl om, hvem der lige havde udgivet nyt album.

Det er en forkert antagelse, at pladebranchen vil kunne klare sig bedre med en lavere udsalgspris. Det er på udslagsprisen at break-even skal nås - dvs. salget i de første 4-6 måneder. Det vil også være dumt at sætte ny-prisen ned, for der findes folk, der gerne vil betale prisen - heldigvis.

Nemlig alle dem, der betaler for at de andre kan køre på frihjul - i form af fildeling / kopiering mv.

BTW - når du nu har gang i lommeregneren: Lad os producere en bog i stedet for - den koster en trediedel af en musik-CD at producere - og nu om dage kan en bog sælge lige så mange eksemplarer som en musik-CD - selv om ny-prisen er dobbelt så høj.

Se så blir lommeregneren glad - og hvem tror du så er de rige - pladebranchen eller forlagsbranchen?

KK